NEXT STOP DANMARK
DR2 Tema 13. maj 2006 kl. 20:00
på
DR2
Next Stop Danmark
Mange krige og kriser er opstået som følge af at to religioner, to kulturer, to verdenssyn har skullet mødes. Det har danskerne for nyligt oplevet i en grad, som aldrig før. Aftenens DR2Tema handler om hvordan 40 unge muslimer tager til Danmark for at møde landet bag "tegningerne" og for at finde en vej, en forsoning og et møde. Den sidste del af aftenen bringer vi historien om et kærestepar, der kun kan mødes og kysse i en bil i et checkpoint i byen Nazareth. Den ene er palæstinenser, den anden israeler. Et forfriskende og anderledes portræt af krisen i Mellemøsten.
Next Stop venner eller fjender?
I en uge flyttede 40 unge muslimer fra Mellemøsten sammen med 40 unge danskere.
Vi følger med fra Cairo til Krogerup Højskole over Jyllands-Posten og tilbage til Cairo igen.
De unge forsøger undervejs at lære hinanden at kende og prøve at forstå, hvad det er for kulturelle og religiøse forskelle, der har bragt den muslimske og den kristne verden på kollisionskurs. Mia vil gerne vide, om Ahmed virkelig mener, at der kan være tilfælde, hvor man må stene en kvinde ihjel.
Nønne bor på værelse med Mariam fra Cairo, som bærer tørklæde og beder fem gange om dagen.
Christian tager sin muslimske ven med til en række fremtrædende politikere, så de kan få svar på, hvorfor det officielle Danmark ikke vil sige undskyld for TEGNINGERNE.
Efter en uge bringer Ahmed og Mariam deres erfaringer tilbage til venner og familie i Egypten.
Next step for Next Stop.
Efter en hektisk uge skal der gøres status over muslimernes besøg. Har det nyttet noget?
Guddommelig indgriben
Palæstinensisk spillefilm fra 2002
Velkommen til Nazareth. Byen, hvor Jesus blev født. Befolket af såvel israelere som palæstinensere. De er naboer - i bedste fald bare lidt knotne på hinanden, i værste voldelige med døden til følge. Et kærestepar fra hver side er tvunget til at mødes i en bil ved et checkpoint, hvor de er vidne til grænsevagternes groteske opførsel. Utraditionelt og forfriskende bliver krigstilstanden i Mellemøsten besvaret med en serie gravalvorlige grin, absurd vittige fabler og symbolske gåder. En julemand på flugt jages af en bande palæstinensiske drenge! Så: Rigtig hjertelig velkommen til Nazareth.
Manuskript og instruktion: Elia Suleiman.