preload loader
sikke et vejr- lightning
 

"Sikke et vejr"

DR2 Tema 10. februar 2007 kl. 20:00 på DR2

Vi snakker og synger om det, jubler og bander, sveder og hundefryser.
Temalørdag handler om vejret - om varmerekord og vinterstorm, om mundheld og meteorologer, fascination og forårsfornemmelser.
Og så besøger Anders Stahlschmidt Sejerø - en lille plet i Danmark, hvor vejret spiller en stor rolle, for at se, hvordan hvor vejret sætter spor i naturen og påvirker livet på øen. Og han besøger læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen, der forklarer, hvordan vejret går lige i hjernen.

Den perfekte snestorm
De fleste følger med i vejret - nogle følger også efter det. Det er dem, der rykker ud, når vi andre rykker ind.  Dem der synes, at vejret er bedst, når det er værst. Det bliver et tilbageblik på vinteren 2005, når vi tager med et par vildtvejrsentusiaster på jagt efter den perfekte snestorm!

Vejret i hjernen
Hvorfor snakker vi så meget om vejret? Hvad betyder det for vores humør? Og hvorfor reagerer vi så forskelligt på det? Hør læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen fortælle om, hvad vejret gør ved os. Det er en fortælling om en lys og mørkecyklus og om gammeldags hjerner.

Med meteorologerne på arbejde
Hver dag, flere gange om dagen, forbereder de os på, hvordan morgendagen bliver. Men hvad laver de, inden de står dér og peger på fronter og femdøgnsprognoser. Vi tog med TV-Avisens meteorologer på arbejde.

Vilde vejrminder
Vejret kan også være det, der adskiller det ene år fra det andet. Det der gør, at man husker den ene vinter bedre end den anden sommer. Vi dykker ned i arkiverne og minderne om solrige somre, voldsomme storme og krig og kulde - i et tilbageblik på det danske vejr gennem tiden.

Rævehaler og hundedage - vejrudsigten før meteorologerne
Vores forfædre kiggede på bl.a. dyrene og skyerne, når de skulle forudsige vejret. Men holder de, de gamle vejrvarsler? For at få svar tager vi ud i naturen med meteorolog Jesper Theilgaard, som har skrevet en bog om de gamle vejrvarsler.

Lightning
Og så skal vejret slå gnister!
Vi skal med engelske BBC til Florida for at se nærmere på et farligt vejrfænomen. Det handler om lyn og torden, som tilsyneladende dræber og sårer oftere, end man hidtil har troet.

 

Send eller anbefal link

Genudsendelse:

18. februar 2007 kl. 13:30

 
 

Til forsiden

DR2 Tema

Vi giver dig historierne bag om den verden, du lever i.

 

Seneste DR2-artikler

 
 
 

Se programmerne

Find programmet i playeren efter dato. Kan du ikke finde programmet, skyldes det at DR ikke længere har NET rettigheder.

 

Programoversigt

 
 
 
 

DR2 i aften

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Temaaften > lørdag > 2007 > 02

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.