Design - Fra møbler til miljø
DR2 Tema 29. august 2009 kl. 20:00
på
DR2
Design er i dag meget mere end traditionel formgivning af de produkter, vi omgiver os med, som møbler, textiler og smykker. Designbegrebet er udvidet til at omfatte hele processer, og evnen til at forbedre menneskers livssituation.
I disse år er der især kommet fokus på, at design også skal være bæredygtigt. Alt dette er sat til debat i Copenhagen Design Week. DR2 tema har set på fænomenet, og sendt Adrian Hughes på opdagelse i den "designede verden", og vi kommer til prisfest, hvor udvalgte designere modtager verdens største designpris, Index Award, med overværelse af Kronprins Frederik i DRs Koncerthus.