preload loader
 

UFO

DR2 Tema 09. januar 2010 kl. 20:00 på DR2

UFOerne vender tilbage
En rejse gennem UFOernes forunderlige verden.
I sommeren 1947 rapporterede den amerikanske pilot Kenneth Arnold om mystiske "flyvende tallerkener" i enorm fart over USAs vestkyst og siden har himmelen ikke været den samme.
Millioner af mennesker verden over - herunder astronomer, jagerpiloter og astronauter - er overbeviste om, at  jorden har fået besøg fra andre planeter.

Hollywood har for længst taget UFO-myten til sig, men samtidig har både det amerikanske og britiske militær efterforsket tusindvis af UFO-observationer med stor alvor og grundighed.
Tilrettelæggelse: Ole Retsbo.

En verden af UFOer
UFOernes verdenshistorie er beretningen om sensationelle øjenvidneskildringer, militære UFO-kontorer ala "X-files", hemmeligstemplede rapporter og et gigantisk netværk af UFO-efterforskere verden over.

Verdens første UFO blev observeret d. 24. juni 1947 og blev startskuddet til titusinder af andre verden over. USAs luftvåben har haft et særligt "UFO-kontor" og UFOerne har sågar været oppe på FNs generalforsamling.

UFOer, løgne og den kolde krig
Det amerikanske militær og CIA tog UFOerne særdeles seriøst under den kolde krig.
Var det hemmelige våben fra Sovjetunionen eller var det trusler fra det ydre rum? Hvad er sandhed og hvad er løgn i de hemmeligstemplede UFO-rapporter?
Tysk dokumentar.

UFOer over Danmark
Rumskibet fra Alminde, UFO-styrtet på Amager Fælled, danske jetfly på UFO-jagt og den mystiske beretning om "Sølvhatten" på Falster. De danske UFO-historier giver ikke amerikanerne noget efter.

Allerede i 1946 var aviserne fyldt med beretninger om mystiske "spøgelsesraketter" på himmelen over Danmark og i de sidste 50 år har UFO-detektiver fra den danske UFO-forening efterforsket danskernes sælsomme UFO-beretninger.

 

Send eller anbefal link

 

Til forsiden

DR2 Tema

Vi giver dig historierne bag om den verden, du lever i.

 

Seneste DR2-artikler

 
 
 

Se programmerne

Find programmet i playeren efter dato. Kan du ikke finde programmet, skyldes det at DR ikke længere har NET rettigheder.

 

Programoversigt

 
 
 
 

DR2 i aften

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Temaaften > lørdag > 2010 > 01

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.