preload loader
11. september 2001
 

9-11

DR2 Tema 11. september 2010 kl. 20:00 på DR2

Grundet manglende rettigheder er det ikke længere muligt at se temaet her på hjemmesiden.

Netop i dag er det ni år siden, at to passagerfly styrede direkte ind i World Trade Center og rev op mod 3.000 mennesker med sig i døden. Samtidig rettede terroristerne et tredje fly mod Pentagon, og yderligere et fjerde fly blev sendt af sted mod Det Hvide Hus. Dagen den 11. september sendte chokbølger igennem hele verden og står stadig mejslet i vor bevidsthed.

I et helt nyt BBC dokudrama, der blev færdig i sidste uge, følger vi time for time det døgn, der rystede verden. Og vi ser tilbage på hvordan Danmark oplevede den 9. september.

24 timer vi aldrig glemmer - 11. september 2001
Der er dage vi aldrig glemmer. Dage hvor vi husker, hvor vi var og hvad vi lavede. En af dem er 11. september 2001.

11. september 2001 var ellers så normal som den overhovedet kunne blive. Daværende Statsminister, Poul Nyrup Rasmussen var på sit kontor på Marienborg, daværende chef for PET, Birgitte Stampe havde en frokostaftale, nyhedsværten, Reimar Bo skulle bare ind og lave en hurtig nyhedsudsendelse og danskeren Marie Billegrav skulle have haft bussen fra foden af de to tvillingetårne i New York.

Men alle planer skulle vise sig at blive ændret den dag, for kl. 8.46 amerikansk tid flyver et fly ind i World Trade Center.

11. september 2001
(9/11)
Dramadokumentar fra BBC fra 2006

I dag for seks år siden slap mennesker over hele verden alt, hvad de havde i hænderne, og fulgte fortabte billederne på tv af de forfærdende og ufattelige begivenheder i New York og Washington. For millioner af mennesker vil angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 stå som den mest betydningsfulde politiske begivenhed i deres liv. Og det var uden tvivl en dag, der ændrede verden. I dag er det umuligt at forestille sig en verden uden en terrortrussel.

BBC har på baggrund af den officielle 9/11-rapport, interview med overlevende, pårørende til ofre, redningsfolk og embedsmænd, rekonstrueret angrebet på World Trade Center minut for minut. Paradoksalt nok havde milliarder af tv-seere over hele verden pladser på første række, da katastrofen tog fart, men folk inde i de to bygninger vidste ingenting. Her møder vi bl.a. Stanley Praimnath og Brian Park, der aldrig havde mødt hinanden før, men som på stedet dannede et stærkt venskab, der hjalp dem til at overleve. Vinduespudseren Jan Demczur, hvis opfindsomhed reddede sig selv og de fem andre, der var fanget i elevator nr. 41, og de brandmænd, der modigt begav sig ind i de brændende tårne, og som for manges vedkommende omkom i dem. 20.000 mennesker havde deres arbejde i World Trade Center. 2.819 døde i angrebet.

 

Send eller anbefal link

 

Til forsiden

DR2 Tema

Vi giver dig historierne bag om den verden, du lever i.

 

Seneste DR2-artikler

 
 
 

Se programmerne

Find programmet i playeren efter dato. Kan du ikke finde programmet, skyldes det at DR ikke længere har NET rettigheder.

 

Programoversigt

 
 
 
 

DR2 i aften

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Temaaften > lørdag > 2010 > 07

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.