Ud i verden med musikken
DR2 Tema 03. januar 2009 kl. 20:00
på
DR2
80'erne var for mange et selvoptaget årti med hang til at spejle sig selv på den nærmeste café. Men der var andre der spejlede sig i verden uden for Danmark - herunder en lille flok musikere, der drog ud med musikken som følgesvend. Ikke for at blive berømte, men for at opleve fremmede kulturer og måske med et naivt håb om at musikken kunne ændre verden.
Gnags, TV-2, Savage Rose og musikerne i Next Stop bevægelsen var nogle af dem, der rejste ud med musikken.
Savage Rose - musikalske blomster på folks vej
For Savage Rose har musik, politik og liv altid hængt sammen - og det bragte dem i 80'erne bl.a. til palæstinensiske flygtningelejre, Albaniens arbejderstat og Baskerlandets selvstændighedsbevægelse.
Annisette fortæller om at rejse gennem livet ind til selve sjælen af livet.
Mig og mig og dig
80'erne sætter for alvor individet i centrum. Musikken handler om dig og mig og kroppen trimmes i fitnesscentre. Yuppierne holder for-brugsfest og moden dikterer brede lakbælter og skulderpuder. Andre bekymrer sig over kartoffelkure og bz'er kampe mens alle øver sig på nye ord i det danske sprog som fastfood, grafitti og breakdance.
Next Stop Moonjam, Nevada og Sovjet
I 1987 drog en lang række unge danskere til USA med det formål at standse atomprøvesprængningerne i Nevadaørkenen. Moonjam indløste "a ticket to peace" og leverede sammen med Søs Fenger musikken un-dervejs. Senere optrådte Moonjam både i Nordkorea og i det Sovjetuni-onen, der i 89 blev næste mål for Next Stop-bevægelsens ønsker om di-alog. Blandt andet Lars H.U.G. stod på scenen i Moskva.
Da der gik pop i musikken
Hvis man drømte om at blive noget inden for musikken i 80'erne, var sort læderjakke med opslået krave et must. Journalist Mads Ka-strup havde lært lektien og var med til at starte musikmagasinet Gaf-fa i Århus i 1983. Han fortæller om 80'er musikkens ihærdige kamp for at rive sig fri af 70'erne.
TV-2 på indlandsisen
For TV-2 blev kærligheden til Grønland vakt ved en støttekoncert i Nuuk i 1988. Siden har de nærmest rejst derop hvert år - og mødet med et land, et folk og en natur, der fungerer på helt andre præmisser end det trygge Danmark, har været af eksistentiel betydning, fortæller Steffen Brandt.
Skal du med til fest!
80'erne var festernes årti. Uanset om man arbejdede som model i Pa-ris, eller man sad dybt begravet i tykke bøger på biblioteket. Lotte Heise var model og havde en fest, mens forfatteren Knud Romer studerede, var bartender og hadede 80'erne som pe-sten. De vidste dog begge to, hvor man altid kunne finde en fest.
Gnags på dannelsesrejse
Gnags har siden starten i 1966 turneret flittigt i Danmark - med enkelte afstikkere til det nære udland. Men fra midten af firserne blev blikket i nogle år også vendt mod den tredje verden, ikke af kommercielle grun-de, men af nysgerrighed. Indien, Cuba, Nicaragua og Kenya var nogle af destinationerne - som i 2003 blev fulgt op af en tur til Kina.
DR har desværre ikke rettigheder til at vise udsendelsen på nettet.