Velkommen på forsiden
DR2 Tema 15. april 2008 kl. 20:30
på
DR2
Redaktion:
Thomas Buch-Andersen
Vært:
Adam Holm
Genudsendelse:
19. april 2008 kl. 13:25
Alberti, Clinton og Brixtofte. Det handler om penge, potens og politik. Listen over politiske møgsager er skandaløs lang. DR2s Deadline-redaktion ser på de mest skelsættende, mest opsigtsvækkende og mest pinefulde skandaler i Danmark. Hvem bliver skandaliseret og hvem overlever?
Sjældent en uge uden en skandale
Tirsdag falder dom i højesteretssagen mod tidligere Farum-borgmester, Peter Brixtofte. Vi er klar med en vurdering af dommen, og ser på andre aktuelle sager, der udvikler sig.
Politiske skandaler gennem 100 år
Selvom vi er et lille land, mangler der ikke stof til lange romaner om slyngler, der har snøret samfundet for gigantiske beløb, om politikere som skejede ud og endte i gabestokken og ministre, som brød loven og endte på anklagebænken. Fra Alberti over Tamilsag til Brixtofte fortæller vi historien om farverige personligheder, som burde have sort samvittighed, men ofte ikke har det.
Skelsættende!
Samtale med historikere Jes Fabricius Møller og Lars Bille om de store skandaler, der satte spor Danmarkshistorien - og om de mange små, som ikke ændrede meget.
Exit Brixtofte
Året er 2002. Medier og politiske modstandere jagter Farums borgmester Peter Brixtofte. Mens lugten af blod hænger tykt i luften, følger TV-dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen i hælene på sagens hovedperson med sit kamera.
Mediernes rolle
Samtale med Niels Krause-Kjær, tidl. spindoktor, og Pernille Tranberg, redaktør, foreningen for undersøgende journalistik om hvornår medierne hælder benzin på bålet, og hvornår de holder igen.
Overleverne
Samtale med Ritt Bjerregaard, overborgmester (S), tidl. EU-kommissær og minister, og tidl. minister, chefredaktør Hans Engell om at oplevelse skandalen indefra. Hvordan føles det at være i skandale-orkanens øje?
Sendt første gang 7. april 2007.