Sammenbragte familier kæmper ofte med en usynlig fjende, nemlig deres indre billeder af, hvad en "rigtig" familie er.
Forventningerne til familielivet er hentet i, hvordan en kernefamilie ser ud og fungerer. Så det kommer ofte bag på mange, hvor anderledes det er at leve i en sammenbragt familie.
Mange tror, at det nok er dem, som er noget galt med, så selvbebrejdelser og skænderier med partneren komme ofte til at fylde meget.
Der er sjældent hjælp at hente til de problemer, man støder på.Dem man spørger, er tit lige så rådvilde, som én selv.
Hvis man endelig får et svar, handler det ofte om, at det burde man have vidst, da man valgte atdanne par med én, der havde børn.
En sammenbragt familie består ikke kun af en mor og far og nogle børn. I kulissen lurerekskoner, eksmænd, delebørn og fællesbørn og fire sæt bedsteforældre. For ikke at tale om et utal af fætre, kusiner, onkler og tanter.
Der er mange, der har både har indflydelse på familien, og som der skal tages hensyn til.
En familie kan gå fra kun at være et par en uge - til at have fire børn den næste. Hvis man ikke har en god evne til at omstille sig, får man problemer.
Den biologiske far eller mor har stor indflydelse på delebørnene. Det kan være svært at håndtere for de fleste.
Når man kommer fra hver sin familiebaggrund med indgroede vaner, mønstre ogholdninger, kan det være svært at skabe nye og fælles normer.
Det gør det ikke nemmere, at et eller flere af børnene er medlemmer af to familier.