Gode råd til sammenbragte familier
Pladsmangel, skænderier om rengøring, manglende tid til parforholdet og en nærmest uendelig række af pligter og arrangementer, som børnene skal bringes til og fra.
Livet i den sammenbragte familie byder på mange udfordringer. Desværre er det ikke alle, som er lige gode til at håndtere dem. Eller bare tale om dem.
- Mange tror, at det nok bare er dem selv, der ikke kan finde ud af det, fortæller socialrådgiver og psykoterapeut Susanne Bundgaard fra parraadgivning.dk, som hun driver sammen med psykolog Sia Holm.
Derfor er det ifølge Sia Holm og Susanne Bundgaard vigtigt at tale med hinanden om behov, forventninger og krav til den nye familie.
Men det er ikke altid lige nemt. Så her er fem gode råd, der kan hjælpe til at få gang i snakken:
Prøv fra starten af at gøre jer klart, hvordan I vil fungere som familie.
Stil fx jer selv og hinanden følgende spørgsmål: "Hvilke drømme og forventninger har vi hver især til det at være familie?"
Har I nogensinde talt om, hvad jeres roller skal være i forhold til hinandens børn?
Prøv at stille - og svare - på følgende spørgsmål: "Når jeg nu ikke er biologisk mor eller far - hvad er jeg så?" Eller prøv denne: "Hvordan undgår jeg at komme i konkurrence med den rigtige mor eller far?"
Overvej, hvordan I vil fungere som par. Hvordan skal jeres roller være i forhold til fx ekspartnere?
Anerkend at din partner har en historie og et forældreskab med en anden partner.
Find ud af, hvordan I vil organisere jer rent praktisk.
Hvis dagligdagen er et kaotisk rod af børn, der skal hentes og bringes, indkøb, madlavning og rengøring, så prøv at laveskemaerover jeres uge.
En sammenbragt familie har brug for tid og tålmodighed i opbygningen af de relationer, som skal udvikles og dannes mellem børn og voksne.
En almindelig kernefamilie har haft mereaf tid til det. I første omgang til at skabe et stabilt fundament for parforholdet, inden børnene kommer til. I anden omgang til at udvide familien stille og roligt med et barn ad gangen.