Hvorfor er der overhovedet to køn?

Vi anser det for en selvfølge, at der er to køn og at formering er et resultat af de to køns forening. Enkønnet formering opfatter vi som noget interessant og primitivt, men hvorfor er det ikke det normale?

Det er så grundlæggende i vores opfattelse af os selv og alt andet liv, at vi anser det for en selvfølge, at der er to køn, og dermed, at næsten alle dyr og planter har kønnet formering. Enkønnet formering opfatter vi som noget interessant og primitivt, men hvorfor er det ikke det normale? Hvorfor har næsten alle planter og dyr gennem evolutionen og ofte uafhængigt af hinanden udviklet kønnet formering?

Hans Meltofte, biolog

Foto: ©

Når man tænker bare lidt nærmere over det, er det jo en ufatteligt kompliceret proces, når han- og hunindivider - og ofte begge dele på én gang hos planter og visse primitive dyr - skal finde sammen og udveksle gener. Gener ja, for det er som sædvanlig her, hunden ligger begravet.

Vi "tænder" ikke på aber
Ikke alene er kønsorganerne utroligt specialiserede, hvad enten det er hos planter eller dyr - f.eks. med hele det komplicerede apparat omkring tillokning af bestemte bestøvende insekter hos mange planter eller sikring af, at det primært er gener fra samme art, der bliver overført både hos planter og dyr. Dette kommer specielt til udtryk hos insekterne, hvor mange arter er så ens, at entomologer kun kan kende dem fra hinanden - ja, rigtigt gættet - på kønsorganerne.

Men det er ikke alene selve kønsorganerne, der er forskellige fra art til art. Også hele den adfærd inklusive alle de tilhørende dufte, der er unikke for parringen hos langt de fleste arter. Selv om sodomi forekommer blandt mennesker, så er det de færreste, der "tænder" selv på vores nærmeste arter såsom chimpanserne. Alt dette skal sikre, at generne, dvs. sæden hos os dyr ikke spildes på parring med andre arter, som der alligevel ikke kan komme yngledygtigt afkom ud af.

Ét stort udskillelseskapløb
Og når generne skal udveksles så effektivt som muligt, så er det fordi, det netop er hele formålet med kønnet formering: Generne skal blandes igen og igen, for det er den måde, arterne (dvs. generne) sikrer sig den mest effektive evolution i konkurrencen med alle andre arter. Under dupliceringen af DNA-molekylerne sker der fejl, såkaldte mutationer, hvoraf kun nogle ganske få er forbedringer. Hvis mutationerne fik lov til at akkumulere i det uendelige, generation efter generation, ville vi til sidst få nogle organismer, som ikke længere kunne fungere.

Men med den kønnede forplantning er denne risiko elimineret, og vi har i stedet fået den mangfoldighed af egenskaber, som selektionen kan arbejde med for at frembringe den mest funktionelle organisme. Det er ét stort udskillelseskapløb, hvor ikke alene en løbende effektivisering af arterne (individerne) er en voldsom konkurrenceparameter i kampen om ressourcer, men måske i endnu højere grad i kampen mod parasitter og andre mikrober.

Forny dig eller dø
Det er nok et af de hårdeste kapløb, vi og alle andre arter er udsat for: "våbenkapløbet" mellem vores snyltere - primært i form af vira og bakterier - og os, hvor effektiviteten af vores immunforsvar er fuldkommen afgørende ikke alene for vores overlevelse, men også for vores evne til at opføde yngledygtigt afkom og dermed sikre vores geners videreførelse.

Alt det fremmes bedst muligt ved, at individer indenfor samme art konstant udveksler gener. Når forskellige gener føres sammen i nye kombinationer, som igennem selektion hele tiden vil være de bedst mulige kombinationer, så fører det til, at der hele tiden er individer, der har et immunforsvar, som er en hestemule foran mikrobernes angrebsevne. Sker dette ikke, bukker man under og uddør.

Og sjovt er det …
Her har vi samtidig forklaringen på, at der overhovedet er noget, der hedder arter, dvs. grupper af individer, der er så nærtstående, at de kan få yngledygtigt afkom. Ellers kunne der i princippet være lige så mange "arter", som der er individer på Jordens overflade.

Og her har vi tillige forklaringen på, at det er sjovt at være menneske. For vores kønnede formering er vel ophav til noget af det sjoveste og mest fascinerende her i livet - samt nogen af de mest uløselige konflikter, når denne ufatteligt primitive adfærd skal indpasses i en moderne verden!