Depression - biologisk forskning i psykisk sygdom

Forestil dig, at du ikke orker stå ud af sengen, at du må melde dig syg for tredje uge i træk, fordi du er for træt og for trist til at arbejde, og at du har mistet lysten til alt det, der plejer at være sjovt. Det er på ethvert givent tidspunkt virkeligheden for 180.000 danskere, der lider af depression. De ydre symptomer varierer fra træthed, nedsat lyst og nedtrykthed, og så helt ud til tanker om at tage livet af sig selv. Men faktisk mener man også, at der er bagvedliggende biologiske mekanismer, som kan fungere som en slags indre symptomer. Hvis vi kan sætte os ind i dem, kan vi få en bedre forståelse af depression og målrette behandlingen langt mere effektivt, end det er tilfældet i dag.

Depression har stor indflydelse på livskvalitet og arbejdsevne globalt
I 2020 vil depression, ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO, være den andenstørste årsag til tab af rask levetid i verden - næstefter hjertekarsygdom og efterfulgt af bilulykker. Depression vil dermed få en stor negativ indflydelse på global livskvalitet og arbejdsevne med alvorlige konsekvenser for den enkeltes arbejds- og privatliv og for samfundsøkonomien.

Forekomsten af depression i Danmark er idag på 3.3%, hvilket svarer til, at 180.000 danskere til enhver tid har en depression. Befolkningsundersøgelser viser desuden, at 13% af befolkningen i løbet af livet udvikler en depression, og dermed, at en stor del af os i løbet af vores liv vil opleve depression på nært hold.

Årsager til depression
Man kender ikke den egentlige årsag til depression, men man ved at både gener og miljø har en betydning. Arveligheden af depression vurderer man til at være omkring 33%, hvilket er på niveau med arveligheden for forhøjet blodtryk og sukkersyge (type 2). Det vil sige, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle depression, men at miljøfaktorer også har betydning. Man ved, at stressende livs-begivenheder såsom tab af arbejde, ægteskabelige problemer, alvorlige helbredsproblemer, tab af nære personlige relationer, samt alvorlige hændelser i barndommen er forbundet med en øget risiko for at udvikle depression.

Behov for en biologisk forståelse af depression
Det er vigtigt, at få en biologisk forståelse af årsagerne til og mekanismerne bag udviklingen af depression. En biologisk forståelse kan være et grundlag for udvikling af en mere effektiv behandling. I den nuværende medicinske behandling af moderate og svære depressioner anvender man lægemidler af typen SSRI (selektive serotonin reuptake inhibitorer) med den misvisende populære betegnelse lykkepiller, samt tricyckliske antidepressiver. Stoffer af typen SSRI hæmmer selektivt genoptaget af signalstoffet serotonin ind i nervecellerne, mens tricykliske antidepressiver påvirker genoptaget af både serotonin og signalstoffet noradrenalin. Signalstofferne kaldes neurotransmittere, fordi de transmitterer signaler mellem neuroner i hjernen.

Hvad er serotonin?
Serotonin er med til at regulere humør, søvn, appetit og hukommelse under normale forhold. Særlige serotonin-holdige neuroner frigiver serotonin i forbindelse med en nerveimpuls, hvorefter serotonin molekylerne overfører signalet til andre nerveceller gennem særlige modtager-molekyler, kaldet serotonin receptorer, som findes på modtager-nervecellernes overflade. Signalet afsluttes ved, at afsender-nervecellen optager serotonin molekylerne igen. Da lægemidler af typen SSRI hæmmer det normale genoptag af serotonin, er den øjeblikkelige virkning af stofferne derfor at forlænge effekten af frigivet serotonin på modtager-nervecellerne.

Behov for en mere effektiv behandling
Den nuværende medicinske behandling har først en mærkbar effekt efter tre ugers behandling, og derefter går der typisk yderligere tre uger, før patienten føler sig rask. Der er derfor behov for en mere effektiv behandling. Tidsforskellen mellem den direkte biologisk effekt af de kendte lægemidler og deres terapeutiske virkning tyder på, at der sker en kaskade af biologiske ændringer i kroppen, før lægemidlerne har terapeutisk effekt. Man arbejder på at forbedre behandlingen ved at rette den mod nye biologiske mål, for eksempel særlige receptorer, som vil være tættere på den terapeutiske virkning.     

Hvordan definerer man depression?
Man diagnosticerer depression efter internationalt vedtagne kriterier. Kriterierne omfatter tilstedeværelsen af kernesymptomerne nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, og nedsat energi eller øget trætbarhed i mere end to uger i træk. Desuden skal flere ledsagesymptomer såsom nedsat selvtillid, skyldfølelse, tanker om selvmord, og tænke- og koncentrationsbesvær være tilstede. Symptomerne er alle selvrapporterede og handler især om ændret humør og tankemønster. Dette gør det svært at 'måle' en depression, og det er derfor vigtigt at inkludere målbare, underliggende biologiske fællestræk, såkaldte endophenotyper, i en definition af depression.

Depressions endophenotyper - mellem gen-effekt og klinisk symptom
Begrebet endophenotype betyder direkte oversat en indre fænotype - et umiddelbart 'usynligt' men målbart, indre karakteristika. De nuværende bud på biologiske endophenotyper for depression omfatter en stigning i den type søvn, hvor man drømmer (Rapid Eye Movement søvn); ændring i aktivitetsniveau i bestemte hjerneområder herunder øget aktivitet i området amygdala, som normalt er med til at organisere vores følelsesmæssige reaktioner; ændret funktion af specifikke serotonin receptorer i hjernen og øget følsomhed overfor mangel på serotonin; og i nedsat kontrol af kroppens respons på stress. Endophenotyperne kan måles hos patienter, og genskabes og udforskes i dyremodeller for depression. Denne forskning er en vigtig vej til en bedre forståelse af depression.

------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål fra Birgitte - 26. februar 2007
Til Cecilie Löe Licht:
Jeg er en 52 årig folkeskolelærer, som for 2½år siden gik helt ned af en stressudløst depression. Lige før jul 06 fik jeg et nyt job i et firma, som ved et sammentræf bl.a sælger Bio-Lamp (lysterapi).
Netop pga af min sygdomsbaggrund og mit tidligere arbejde med hjerneskadede børn, interesserer sammenhængen mellem lys og depression mig meget. Jeg har læst alt, hvad firmaet har om emnet, fx afhandling om SAD fra Finland af Timo Partonen, alt fra biblioteket og nettet. Jeg har nu fattet det meste om melatonin, døgnrytme, koglekirtel osv.,men: Jeg kan ikke finde sammenhængen mellem serotonin og melatonin. Hvordan hænger det sammen i hjernen - kan du hjælpe mig?

Venlig hilsen Birgitte

Svar:

Forbindelser mellem melatonin og serotonin

Melatonin er et signalstof, som produceres hovedsagligt om natten i hjernens koglekirtel. Stoffet er vigtigt for at inducere og regulere søvn, og produktionen af melatonin hæmmes markant af lys. Man mener, at melatonin er nødvendig for at neutralisere de biologiske effekter af stress, eksempelvis ved at modvirke ubalance i hypothalamus-hypofyse-binyre stress-aksen. Melatonin produktionen er påvirket ved flere psykiske sygdomme. I nogle undersøgelser har man fundet et lavere melatonin niveau om natten hos patienter med depression, seasonal affective disorder (SAD, vinterdepression), søvnforstyrrelser eller bipolar (manio-depressiv) lidelse, mens man i andre studier har fundet et forøget melatonin niveau både om dagen og om natten hos patienter med depression.

Der er en direkte forbindelse mellem serotonin og melatonin, idet melatonin syntetiseres fra serotonin via mellemproduktet N-acetylserotonin. Niveauet af serotonin kan derfor forventes at påvirke melatonin produktionen, hvilket understøttes af, at fjernelse af forstadiet til serotonin, tryptophan, hos raske forsøgspersoner sænker den natlige udskillelse af melatonin. Forholdet mellem melatonin og serotonin ser ud til at gå begge veje - i dyremodeller påvirker melatonin visse serotonin receptorer og frigivelsen af serotonin fra nerveceller i hjernen. Melatonin har vist sig at have en antidepressiv effekt i dyremodeller for depression, og denne effekt ser ud til at være afhængig af serotonin-systemet. Man er derfor ved at udvikle melatonin-lignende stoffer til behandling af depression. Stoffet agomelatine, som har udvist antidepressiv effekt i de første forsøg på mennesker, aktiverer melatonin-receptorer og blokerer samtidig serotonin receptoren 5-HT2C. 

Mvh. Cecilie Löe Licht