Viden Om - Fra dyreøjne til menneskesyn

• Se udsendelsen   (28:48)

Synsforskerne
At se på verden med friske øjne er et godt filosofisk råd. Et råd som en svensk forskergruppe tager helt bogstaveligt. Ved at studere øjnene på alt fra vandmænd til sommerfugle tilegner de sig en uvurderlig ny viden om hvad der får vores syn til at fungere, hvordan vi har fået evnen til at se, og måske... hvad vi kan gøre, når øjnene med tiden svækkes.
Men det er ikke bare menneskeøjne der får glæde af forskningen i dyresyn. Dyreverdenen har så mange gode løsninger på synsproblemer, at de også kan hjælpe os til bedre kameraer, bedre lysforstærkere Og med tiden bedre robotter.

Skarpøjet tomhjerne
Vi andre kan nemmere skjule det, men en vandmand reklamerer nærmest med det. Den har ingen hjerne. Men den har øjne. Hvordan den så kan forstå det den ser. Det har hidtil været et mysterium. På Universitetet i Lund i Sverige arbejder den danske biolog Anders Garm på at afsløre hvad vandmænd gør med de fantastiske billeder deres øjne kan vise dem. Et af svarene er, at de har lagt deres billedopfattende celler i den "forkerte" afstand fra øjets linse. De kigger med vilje på billedet i en afstand, hvor det er pløreuskarpt. Med det uskarpe billede får de så få detaljer ind, at selv den minimale hjerne de har, kan overskue dem.
Løsningen af mysteriet vil måske fortælle forskerne hvordan man skaber en robot, der selv kan finde vej.

Fiskeøjne og firbenssyn
Både fugle, fisk og firben har bedre øjne end menneskets. Natsværmere med farvesyn, fisk med fleksible øj-ne og sommerfugle med evnen til at se ultraviolet lys er alle eksempler på, at dyr på enkelte parametre har langt bedre øjne end vi mennesker. Vores eneste trøst er, at vi efter al sandsynlighed er det dyr, der bedst forstår hvad det ser. Der er nemlig ingen andre dyr, der har så meget hjerne og beregningskraft at lægge i synsopgaven.

Bioløsninger i mekanikken
Fra starten var det ikke meningen, at Indsigten i dyresynet skulle bruges til noget som helst. Biologerne kig-gede på naturens løsninger, fordi de var nysgerrige. Men forskningen synes at have fået en utilsigtet sidege-vinst. De metoder dyrene har udviklet gennem evolutionens millioner af års forsøg og forfinelse, kan faktisk bruges i moderne apparater. Ja forsøg med fiskens linser viser endda, at mennesket alderdomsbetingede langsynethed måske med tiden kan afhjælpes med en simpel indsprøjtning. Hvad der startede som grund-forskning af den allermest elitære slags, er langsomt ved at udvikle sig til anvendelsesorienteret forskning i både medicinsk og mekanisk retning.

Når hjernen ser med
Den menneskelige hjerne bruger en stor del af sin datakraft til at behandle synsindtryk. Men behandling af levende billeder kræver faktisk mere beregningskraft end selv menneskehjernen har. Derfor skærer hjernen hjørner af, når den ser. Når øjet lader sig narre af visuelle illusioner, er det netop fordi hjernen har taget en genvej. I studiet viser Anja Philip hvorfor hjernen sådan kan lade sig narre af det øjet ser.