Englemekanik
Det var verdens første juleaften. Stjernerne strålede over marken, og nær byen Bethlehem blev hyrderne grebet af frygt, da de pludselig fik besøg af en engel.
Når nu engle skal fra himlen ned på jorden, må man gå ud fra, at de flyver. Men selv om man skulle tro det, så bryder man ingen naturlove, når englen skal op og flyve.
Det kan Per Christiansen bevidne; han forsker i biomekanik på Zoologisk museum. "Man kan i teorien godt konstruere en engel, så den virker..."
Hvordan skal en engel være bygget?
Biomekanik er læren om, hvordan dyrekroppe er konstrueret. Han har kigget på, hvordan en engel skal være konstrueret for at virke.
"En engel vil godt kunne flyve, fordi vi faktisk har nogle rovfugle fra tidligere geologiske tider, der har været oppe i størrelse med almindelige normalstørrelses mennesker," fortæller Per Christiansen.
Det er godt nok otte millioner år siden, at der levede fugle så tunge som 80 kilo. Men man kan stadig finde velvoksne fjerkræ.
En Andeskondor.
"Det her er så en af de største flyvende fugle, vi har i dag:
Den har et vingefang på cirka en meter. De største har et vingefang på omkring to en halv meter og er altså noget større. De repræsenterer noget af det største og tungeste, vi har blandt flyvende dyr i dag," fastslår Per Christiansen.
En engels kæmpevinger
Selv hvis man finder et fugleskelet uden vingerne, kan man regne ud, hvor store vingerne har været, bare ved at måle på fuglens brystben.
"Jo større vinger, jo større brystben med en meget stor kam til fæstne for muskler, har man også brug for."
Og vingerne på en engel skal være ganske betragtelige. For det meste ser man jo engle som granvoksne mænd. Nogle gange går de endda med sværd.
Per Christiansen uddyber:
"Hvis en engel havde været på størrelse med et menneske, så skulle den faktisk have haft et vingefang på over syv meter. Og det vil sige, at hver vinge skulle være tre en halv meter lang."
Så store vinger ser man sjældent på engle. Men det med at vingerne er for små, er i virkelighedens englenes mindste problem. Der var jo lige det med brystbenet.
"Se hvis nu sådan en engel skulle have haft en vinge, som var over tre en halv meter lang, så ville det jo altså kræve en brystmuskulatur og et tilhørende brystben, som formentlig ville fylde mere end hele forsiden på et menneskeligt skelet. Og samtidig måtte vi jo formode, at den måtte have haft en enorm kam på også - lige som fuglene har. Og den kam skulle jo altså være mellem en halv og en hel meter lang..."
"...Og sådan ser engle jo ikke ud,"
konstaterer Per Christiansen.
Engle har et sæt arme for meget
Engle ligner en mellemting mellem en fugl og et menneske. Og fugle har det tilfælles med mennesker og køer og flagermus og firben, at de er hvirveldyr. Det vil sige, at de har en rygrad.
Hvis engle også er hvirveldyr, bryder de en af naturens grundlove, forklarer Per Christiansen:
"Alle de landlevende hvirveldyr, og det må jo være det, vi snakker om her, de har allesammen kun fire lemmer.
Der er så nogle, der har færre, fordi de er reduceret væk. Slanger for eksempel, de har slet ikke nogen. Men som hvirveldyr har man aldrig mere end fire lemmer."
Kunstnerne må altså have overset noget, selv om de gerne har villet gøre det så rigtigt som muligt.
Kunstformidler Anne Grethe Uldall fra Statens Museum for Kunst har en forklaring:
"I renæssancen begynder man at male englen i tre dimensioner, og den her måde at male på den opstår, fordi man er interesseret i naturvidenskab."
Er engle insekter?
Men hverken kunstnerne eller biblens beskrivelser giver nogen forklaring på, hvordan en engel kan bryde loven om antallet af lemmer.
Per Christiansen:
"Engle har jo de almindelige arme og ben, men så har de derudover et sæt vinger ud fra ryggen, og der er ingen hvirveldyr, der har. Hvis man skal have mere som her, så er det armene, der er blevet lavet om."
Væsner, der flyver uden at lave armene om til vinger, finder man kun ét sted i dyreriget:
"De eneste organismer nogensinde, der har kunnet flyve uden at give afkald på et par ben, det er insekterne." fastslår Per Christiansen.