Sitet opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om viden og tech på dr.dk/nyheder/viden.

preload loader
 
Togskinner

Togskinner. Tog. Jernbane. Skinner.

 

Historiske sporvidder

 

Der et andet fænomen, der ikke bare besværliggør - men næsten umuliggør togtrafik over grænserne, og det er sporvidden. Sporvidden er afstanden mellem de inderste sider af de to spor - og sporvidder er der mange forskellige af.

Sporvidden er en lang historie, der går tilbage til den amerikanske borgerkrig og videre til Europas store kongedømmer og zar-tidens Rusland.


Siden opfindelsen af damplokomotivet i 1820’erne har jernbaner haft stor betydning for krigsførelse. Vejene var dårlige og mudrede, og man kom langsomt frem, men togene kunne hurtigt transportere mange mennesker og store mængder gods.

Den Amerikanske Borgerkrig i 1860’erne kunne næsten lige så godt have heddet ’Den Store Jernbanekrig’, for jernbanerne kom til at spille en afgørende rolle for krigens resultat. Det gjalt om at kunne få soldater, kanoner og forsyninger frem. Men i sydstaterne havde de 4 forskellige sporvidder og de måtte slæbe forsyninger fra steder med én sporvidde til steder med en anden sporvidde.

I nordstaterne havde de kun én sporvidde, og deres transport var så velfungerede, at det var med til, at de fik overtaget i krigen. Da man her i Europa i 1860’erne begyndte systematisk at anlægge jernbaner, valgte man nordstaternes sporbredde på 1435 mm.

Den russiske zar, Alexander den 3. kunne se, at jernbanenettet kunne bruges til at invadere landet, så da han i 1870’erne ville udbygge jernbanenettet, besluttede han sig for en bredere sporvidde end den europæiske. Det ville hindre, at fjendens tog kunne drøne med sin tropper ind i landet. Den russiske sporbredde er 1524 mm, og for at russiske godsvogne skal kunne køre videre gennem Europa, er man simpelthen nødt til at skifte hele ’booggien’, som undervognen på et tog hedder.

Spanien har en endnu bredere sporvidde, 1612 mm. Det var af frygt for tropper fra Frankrig. Spaniens moderne højhastighedstog er dog anlagt med den europæiske standardbredde, og landet er nu også gået igang med at udskifte sine almindelige togspor til den europæiske standard, så den europæiske togdrift er på vej mod en standardisering.

Gods på tilbagetog

Det, at den grænseoverskridende togtrafik på mange måder har været så besværlig på grund af forskellige sporbredder, lyssignaler, kontrolsystemer, togstandarder, osv., er også gået hårdt ud over godstrafikken. Jernbanerne har mistet store mængder gods. Idag bliver 44 procent af godset transporteret på landevejene, 45 procent på skibe og kun 8 procent med tog.

Det er ikke holdbart at lægge mere og mere transport over på vejene. De europæiske transitlande, især Østrig og Schweiz er så overbelastede af lastbiltrafik, der i lokal jargon kaldes ’blik-lavinen’, at der hver dag er kilometerlange køer på vejene - til stor géne for både de lokale bilister og ferierejsende. Og den stigende forureningen er et stort problem for befolkningerne.

Godstrafikken over landegrænserne har været præget af så meget bøvl på grund af forskellige lokomotivtyper, køreplaner, omladninger, toldpapirer osv, at gennemsnitshastigheden for 10 år siden var nede på 8 km i timen.

Ved at arbejde bedre sammen på tværs af grænserne er godstrafikken nu oppe på 60 - 80 km i timen, og ved yderligere at skabe en række hovedkorridorer til gods gennem Europa, vil EU arbejde hen imod, at mængden af godstransport på jernbanen skal fordobles over de næste 10 år, specielt skal transport over 1000 km over på skinnerne..

Togdrift med satellitstyring

Mens togdriften på mange måder er sakket bagud de sidste 20-30 år, kan den tage et gevaldigt hop ind i fremtiden med den allernyeste teknologi - satellitstyring.

Kort før nytår 2005 blev en raket sendt ud i rummet med den første af de 30 satellitter, som EU vil sende op i det globale navigationssystem med navnet Galileo. Galileo er et ambitiøst projekt, som skal være Europas modstykke til det amerikanske GPS-system. Det vil være betydeligt mere præcist end GPS-systemet, som har en nøjagtighed på cirka 5 meter. Galileo vil få en nøjagtighed på under 10 cm.

Et pilotprojekt er sat igang syd for Bruxelles, hvor en specieltudstyret togvogn med computereksperter fra det franske Alstom sammen med Det Europæiske Rumfartsagentur, ESA, er igang med at afprøve navigation via satellit.

Toget er udstyret med en computer, der via satellit-modtagere kan fortælle dets nøjagtige position. Til forsøget bruges dog GPS, men med tre geostationære satelliter og et netværk af stationer på jorden, vil det europæiske system transmittere et signal, der indeholder informationer om pålideligheden og nøjagtigheden af signalerne fra GPS.

Det er dé korrigerede signaler, man overvåger i den specialudstyrede togvogn. Når man til enhver tid kender den nøjagtige position af alle de tog, der kører på nettet, vil kontolcentrene hele tiden kunne have et præcist overblik over den trafik, de styrer.

Hvis man kombinerer den satellitbaserede navigation med det nye signal- og kontrolsystem ERTMS, vil man i fremtiden kunne få store fordele for togdriften. Det vil kunne give en bedre udnyttelse af skinnenettet, der vil kunne flere tog, og de vil kunne køre tættere uden problemer. Galileo-satellit systemet forventes at være klar til at fungere i 2008.

 

CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 


Ugens bøger

Ugens bøger:

Jernbaner i Krig af Ole Nørregaard Pedersen, Aschehougs forlag. (Danmarks Jernbanemuseum, 6613-6630)

Operation Genforening, Danmarks Jernbaneforening

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Programmer > 14

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.