"For 40 år siden blev der født en helt ny ø." indleder studievært Anja Philip.
"I starten lignede den et goldt månelandskab - idag bliver den mere og mere frodig, og forskellige dyrearter er ved at slå teltpælene op.
Velkommen til et Viden Om, der handler om en af verdens yngste øer - Surtsey - og hvad der sker når sådan et helt nyt landområde opstår.
Surtsey ligger syd for Island og er en del af den ø-gruppe, som man kalder for Vestmanna-øerne.
Forskningen viser, at dens opståen er en del af nogle store geologiske ændringer der er på vej i hele det islandske område. Ihvertfald blev øen skabt ved et kolosalt vulkanudbrud - og i og med det skete i fjernsynets tidsalder kunne hele verden følge dramaet direkte hjemme i stuen..."
Vi skruer tiden tilbage til den 14. november 1963, hvor udbruddet går igang:
Tv-kameraerne er rettet mod det imponerende skue. Knapt to uger senere er øen ca. 1 km lang og 700 meter bred. På det højeste sted er der 100 meter ned til havet. Vandet buldrer mod de varme strande. Røgen er næsten helt hvid, selve øen er dybt sort.
Man mener, at øen højst vil komme til at bestå i et par måneder, afhængigt af hvor længe vulkanudbruddet varer. Og det er måske endda alt for optimistisk.
På den ene side er øens skrænt raseret, og havet slår ind i krateret. I går var skrænten lige så høj som på de andre sider. Men en stærk storm fra syd har i nat brudt den side af øen helt ned.
Hvis øen skal overleve, må lavaen ikke komme i kontakt med havet, så den sprænges. Der kan måske blive en kerne tilbage i midten, når resten af øen er eroderet væk. Men det er ikke til at vide, før udbruddet er overstået.
Når stenene fra Jordens indre falder ned i det kolde havvand, bliver de sprængt til grus og aske, og det er ikke det mest holdbare materiale at opbygge en ø af. På islandsk kalder man derfor øen for Sértsey, der kan betyde 'øen, som ikke kan ses'. For man regner med, at den nok hurtigt forsvinder igen. Navnet hentyder også til jætten Surt, som slyngede ild over jorden og brændte hele verden.
Kom vulkanen pludseligt i udbrud?
"Ikke særligt." svarer geologen Sigurður Þorarinsson fra Island. "Det var om morgenen den 14. ved syv-tiden, hvor en fiskerbåd var derude. De var faktisk lige dér, og de så, at havet begyndte at boble, og så kom der aske. De diskuterede i et par minutter, om de skulle komme nærmere og se, hvad det var. Men det udviklede sig så hurtigt, at det var mere fornuftigt at komme væk hurtigst muligt. Og så gik det hurtigt. Da jeg kom et par timer senere, var udbruddet i fuld gang."
Asken bliver spredt milevidt omkring. Vestmannaøerne ligger kun 15-20 km herfra, og der har det regnet med aske nat og dag. Hele øen er sort. Dér har man kun det drikkevand, man opsamler på taget, når det regner. Så nu er vandbeholderne fulde af aske.
Befolkningen tager udbruddet helt roligt, men mange frygter alligevel for konsekvenserne. Forsikringsselskaberne vil nemlig ikke tegne nye husforsikringer.
Efter en kort pause i udbruddene, svøber vulkanen sig igen i røg og aske. Bragene tager til, og asken stikker som nåle i ansigtet, når man opholder sig udenfor.
Udbruddet stoppede i 1967. Vi skruer tiden tilbage til idag.
Her 40 år senere eksisterer øen stadig.
Men måske vågner Surtsey igen. Vulkanen er ikke død, den sover bare.
Man kan aldrig rigtig vide hvad der kan forventes fra en vulkan. Da vulkanen på den nærliggende ø - Heimaey - gik i udbrud i januar 1973, havde den sovet rævesøvn i over 5000 år.