preload loader
 
Viden Om - Mars: Next  stop

© Mars Lab Aarhus

 

Nervesignaler og Mars: Next stop

23. februar 2010 kl. 20:10 på DR2

I første del af Viden Om skal vi høre mere om nervesignaler og bagefter kigger vi nærmere på Mars og mulighederne denne planet kan give os her på Jorden.

Nervesignaler som lydbølger
I over 50 århar vi været overbeviste om at nervesignaler er elektriske impulser. Så når du slår dig over fingeren, så er det et elektrisk signal, der fortæller hjernen at det gør ondt. Det står der i alle lærerbøgerne og der er givet flere Nobelpriser inden for dette felt.

Nu påstår et lille dansk forskerteam, at alt det vi troede på er forkert. De mener at nervesignaler er lydbølger.

I første del af programmet skal vi en tur på Niels Bohr Instituttet for at hører nærmere om disse nervesignaler og i anden del drager vi mod Mars.

Ekspedition til Mars
Er jorden det eneste sted i universet, hvor livet er opstået? Mars er den planet i solsystemet, der minder mest om jorden, og derfor vil forskere gerne sende astronauter til Mars for at lede efter liv.

Men er en bemandet ekspedition til Mars overhovedet realistisk?

I Viden Om skal vi høre danske rumforskere om de store biologiske, teknologiske og psykologiske udfordringer, der er ved en bemandet rumrejse til Mars.

Vi møder også den første danske astronaut Andreas Mogensen under astronaut-træning i Köln, og hører hans Mars-drømme og mental forberedelse.

6 måneders vægtløshed
Hvis vi skal sende mennesker til Mars, skal de kunne overleve mindst 6 måneders rumrejse til planeten. Derfor udfører man astronaut-forsøg på den internationale rumstation i kredsløb omkring jorden for at undersøge, hvordan kroppen reagerer på lang tids vægtløshed.

En af de forskere er danske Peter Norsk, som er professor i rumfysiologi, og en af de forskere, der formulerede ESA’s (European Space Agency) motivation for at sende mennesker til Mars.

Verdens længste isolationsforsøg
For at rejse frem og tilbage til Mars, skal jorden og Mars stå korrekt i forhold til hinanden, og det betyder astronauter kan være tvunget til at vente mere end et år på Mars inden de kan flyve hjem igen. Man anslår at en Mars-rejse vil tage 3 år inden Mars-astronauter kommer tilbage til jorden.

Vi besøger verdens længste isolationseksperiment i Moskva, hvor test-astronauter skal leve isoleret i 520 dage i 5 lukkede rum, for at undersøge den psykologiske effekt af så lang tids isolation.

Mars-simulering i Århus
En af de største udfordringer ved en rumrejse til Mars er landingen. Ubemandede fartøjer er styrtet ned så mange gange, at man taler om en Mars-forbandelse. Derfor skal man teste Mars-udstyr der skal til Mars grundigt inden afrejse.

Ved Århus Universitet møder vi lektor Per Nørnberg, der er leder af verdens største Mars-simulator til støvstorme og test af udstyr, der skal til Mars.

 

Send eller anbefal link

Se dele af programmet

 

 

 

 

 

Menneske på Mars

Menneske på Mars

 



Vægtløse astronauter

Vægtløse astronauter

 
CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 

Videnskab på dr.dk/tema

Formlen på forelskelse

Se hvordan du i virkeligheden mest er en robot styret af kemien og mål hvor forelsket du er netop nu - rent videnskabeligt!

 

Demokrati

Er demokrati den bedste styreform for os mennesker? Passer det overhovedet til vores mere end 150.000 år gamle hjerne og flokmentalitet?

 

Nanoetik

Der er mange utroligt spændende perspektiver ved nanoteknologien. Men der knytter sig også etiske udfordringer til forskningen og teknologiens muligheder.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Programmer > Viden Om med Ann Marker > Programmerne > 2010 > 02

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.