preload loader
 

Stealth-fly

 

Skrevet af: Jan Haugaard

 

Viden Om - Stealth

28. august 2007 kl. 20:00 på DR2

Se udsendelsen
Stealth er det ny ord for at snige - et urgammelt og grundlæggende begreb i enhver form for kamp og krig: at nærme sig fjenden uset, ubemærket, usynlig, lydløs og, i moderne tid, strålingsløs, radiotavs... At tilintetgøre sin modstander uden at han opdager, hvad der rammer ham

Stealthfly blev først kendt af den brede offentlighed under Golfkrigen i 1991, hvor amerikanske F-117 stealthfly sværmede over Irak, usynlige for fjendtlig radar. Man sad tilbage med det indtryk, at der var opfundet en slags usynlighedsmaling - og at flyene var uovervindelige...

Buzz-word
Stealth blev det ny buzz-word i militære cirkler, og det blev udbredt til kampvogne og skibe, hvor man ved hjælp af maling og formgivning søgte at gøre sig usynlig. I Sverige byggede man de markante korvetter af Visby-klassen, som ikke lignede noget man før havde set - i det hele taget har Sverige altid været langt fremme med stealth-teknikker. Blandt andet har svenske ubåde formået at holde sig skjulte i årevis for selv de mest avancerede fjendtlige sensorer.

"Snigerne" og "finderne"
Der udviklede sig en løbende konkurrence mellem "snigerne" og "finderne", mellem de der stræber efter at formindske radarprofilen for fartøjer, og de, der udvikler teknologi og taktik til at registrere den alligevel.

Længe så det ud til at "snigerne" førte kapløbet, men i 1999, hvor en amerikansk F 117 blev skudt ned over Beograd ved hjælp af gammeldags russisk/tjekkisk udstyr, blev stealth teknologien bragt ned på jorden.

Det stod klart, at man ikke kunne male og formgive til usynlighed, teknologien skulle suppleres med elektroniske hjælpemidler, der kunne blinde fjenden - og så skulle helt klassiske dyder, som at snige sig, heller ikke lægges helt i graven.

Ann Marker i marken
Ann Marker følger eskadrille 721 og en deling af Jægerkorpset på en på samme tid meget klassisk og meget moderne stealth-øvelse - de skal lande et hold elitetropper på en strand i Nordjylland i et C-130-fly også kaldet en Herkules og kendt som en flyvende lastvogn.

Viden Om følger piloten JØT og hans besætning, og hvordan de har tænkt sig at gennemføre dette vovestykke kan man kun gisne om, men det er noget man skal kunne, hvis man vil begå sig i moderne krig.

Jægersoldaterne agterude personificerer stealth, de er sværtede i ansigterne, og har oven i købet masker på. De nægter at tale med andre end deres kammerater, og da kun det allermest nødvendige.

Princippet om ekstrem tilknappethed
Dette princip af ekstrem tilknappethed er ikke noget nyt blandt militærfolk, men i moderne krigsførelse er det blevet ført ud i sin yderste konsekvens - ikke bare soldaterne holder tavshed, det gør deres udstyr også.
Radiokommunikationen holdes på et minimum, og når det endelig sker, er signalerne krypterede og komprimerede, så meldinger, der før tog minutter at sende, nu sendes på sekunder.

Den store Herkules, der pløjer sig gennem natten, er malet, så den næsten er umulig at få øje på. Dens motorer er konstrueret, så de larmer så lidt som muligt. Og den flyver så lavt som muligt for at undgå at fjendens radar.

Men det er for intet at regne mod de nye stealth-jagerfly, som Danmark måske vil anskaffe sig - de er malet med en slags usynlighedsmaling, der får radarstråler til at prelle af. 

Casper B. Nielsen eller PEL

Casper B. Nielsen er testpilot og medlem af The Society of Experimental Test Pilots

Spørgsmål til eksperten
Piloten Casper B. Nielsen - også kendt som PEL - har svaret¨på spørgsmål fra seerne. PEL har fløjet mere end 40 forskellige fly og har mere end 3000 flyvetimer bag sig og som er medlem af The Society of Experimental Test Pilots.

Se spørgsmål og svar herunder.

 

Send eller anbefal link

Se programmet

 

Stealth - spørgsmål og svar

Spørgsmål 1:

Hej Casper!

Hvilke anatomiske og fysiologiske krav bliver der stillet til de nye fly?

Petersen.

Svar:

Hej Petersen

I moderne jagerfly er det meget vigtigt, at piloten kan flyve i mange timer uden at blive udmattet eller træt. Derfor gøres der meget ud af. at flyene kan flyves af alle typer mennesker under alle forhold. Der lægges vægt på at piloten sidder godt og kan betjene alle kontakter og systemer problemfrit. Endvidere gøres der meget ud af at temperatur og lufttryk kan holdes indenfor nogle bestemte rammer. Endelig er der hele problematikken omkring de G-kræfter piloten udsættes for. Her designes der forskellige dragter, som hjælper piloten til at klare disse voldsomme påvirkninger. Disse dragter fungerer oftest ved at man fylder dem med et højt lufttryk som trykker på pilotens krop og derved sørger for at blodet presses op til hjernen. Eurofighter har dog et nyt system hvor der anvendes vand i stedet for luft.

Det er et design-krav, at flyet skal kunne opereres af alle pilottyper inden for et givet spektrum. Således skal flyet kunne opereres af såvel små som store piloter. I denne sammenhæng taler man om pilot-populationen, der strækker sig over ”små” kvinder til ”store” mænd. Det er klart, at de fleste falder indenfor et normalspektrum i en sådan opgørelse, og det ville således være naturligt, om man designede flyet til denne normal-population. Dette er dog ikke tilfældet, og selve design- og testfasen af eks. ejection-sædet har således også budt på store udfordringer i relation til de fysiske kræfter en pilot udsættes for, når/hvis han/hun skyder sig ud med flyets ejection-sæde. Man skal her erindre, at piloten jo sidder i flyet iført en forholdsvis stor og tung hjelm, hvorefter han/hun udsættes for et voldsomt vindtryk ved en ejection.. De ”små” piloter har oftest mindre nakkemuskler til at modvirke disse kræfter, hvorfor der må foretages designmæssige forholdsregler, for at
tilsikre disse piloters helbred i f.m. en ejection. Denne tankegang går således igen i hele designet af cockpittet.

Håber dette var svar på dine spørgsmål.

MVH

Casper

-----------------

Spørgsmål 2:

Når der i udsendelsen bliver sagt, at man bliver nødsaget til at indgå et kompromis med manøvredygtighed og hastighed med et stealthdesign, hvordan hænger det så sammen med at F/A-22 Raptor (USA's nye jagerfly) bliver beskrevet (i andre medier) som verdens mest manøvredygtige jagerfly til dato, og så oven i købet, som det første, er i stand til supercruise
(overlydshastighed uden brug af efterbrænder)?

PS. er nogen af de tre kandidater til afløsning af F-16 i stand til supercruise?

Mvh Martin Bøgh

Svar:

Hej Martin

Tak for dit spørgsmål.

Årsagen hertil ligger i flyets motorer, der er overordentlig kraftige.. Flyet er udstyret med to motorer, der tilsammen yder mere end 70.000 punds Thrust (i en populær, omend ikke helt teknisk korrekt omskrivning, svarer dette til ca. 350.000 hestekræfter!) Til sammenligning kan det oplyses, at de danske F-16 jagerfly har ca. en tredjedel af denne motorkraft. Samtidig er flyet ca. en tredjedel større end en F-16, hvilket tilnærmelsesvist kan overføres til større evne til at generere Lift fra vingerne, og dermed ”drejekraft”. Denne ekstra ”drejekraft” koster en masse energi, der igen fremkommer ved større motorydelse. Endelig besidder Raptor et meget avanceret, og dyrt, system som gør det muligt at dreje strålen fra motorerne i en bestemt retning og dermed anvende motorene til at manøvrere med. Dette
system kalder man vector thrust.

Det skal i øvrigt lige tilføjes at F-22 Raptor er et ekstemt dyrt fly som det indtil videre kun er USA der har råd til at besidde.

Der er for nuværende ingen af de tre kandidater vi overvejer, der er i stand til at Super-Cruise.

Håber dette var svar på dine spørgsmål.

MVH

PEL

--------------

Spørgsmål 3:

Mit spørgsmål til testpilot Casper B. Nielsen lyder: 

Efter at have testet disse 3 fly, som er kandidaterne til at erstatte de gamle m16 fly, hvilket vil du derefter mene er det mest "smidige" og manøvredygtige fly. Og hvilket af flyene tror du ville klare sig bedst i en "dogfight"?. Jeg er godt klar over det ikke er så enkelt at stille op, da fjendens flytype også har en del at sige, men med smidighed mener jeg bla. dets evne til at udmanøvrerer og tilintetgøre et andet fly. 
Og til sidst ville jeg gerne høre hvilken maskine du synes bedst om, og måske hvorfor? (hvis altså det er noget du må udtale dig om). 

vh 
Kristian L. Nielsen

Svar:

Hej Kristian

Tak for dine spørgsmål.

Jeg er ikke i tvivl om at Eurofighter er det mest manøvrdygtige af de tre fly og derfor med stor sikkerhed vil klare sig bedst i en klassisk dogfigt hvor det gælder om at komme ind bag fjendens fly på nært hold. I moderne luftkamp prøver man dog at undgå, at man kommer så tæt på hinanden. Her gælder det i højere grad om at kunne afskyde sine radarstyrede missiler på lang afstand (30-40 km) før fjendens fly kan se dig selv eller skyde mod dig. Derfor er det i luftkamp grundlæggende ikke længere altafgørende, hvor manøvredygtigt et kampfly er i en dogfight.

Dit sidste spørgsmål, vedrørende hvilket fly jeg synes bedst om, er lidt vanskeligt at svare på. Alle de tre kandidater har deres unikke kvaliteter og der er mange faktorer som spiller ind.

Håber det var svar nok på dine spørgsmål.

MVH

Casper

--------------

Spørgsmål 4:

Til PEL

Jeg har ikke helt forstået, hvorvidt firmaerne bag Gripen og EuroFighter besidder samme eller lignende stealth-teknologier som Lockheed 
Martin – f.eks. den specielle metal-gummi-maling – og dermed bevidst har fravalgt det, eller om firmaerne gør brug af bl.a. jamming-teknologier,
fordi de ikke har den fornødne knowhow på dette punkt. 

Herudover; det er jo velkendt at to modsatrettede bølger vil neutralisere hinanden. Kan man ikke implementere teknologi, der opfanger fjendens 
radiobølger og - på en eller anden måde - neutraliserer dem ved at udsende anti-bølger?

Og lige en sidste ting (ikke-stealth-relateret): Er jagerflys bombe/våbensystemer indbyrdes kompatible? Eller kan f.eks. JSF kun anvende våben 
fra LM og eventuelle underleverandører? Hvis ikke de er kompatible, hvad vil dette betyde for f.eks. valg af Gripen? Skal der så købes våben til 
hhv. F-16 og Gripen, indtil F-16 er helt udfaset?


Med venlig hilsen 
Anders Weile

Svar:

Hej Anders

Tak for dine spørgsmål.

Stealth teknologi, som i dag anvendes på mange områder, også indenfor f.eks skibe, er velkendt. Jeg er derfor sikke på at firmaerne bag Gripen og Eurofighter og har stor ekspertise på dette område. Grunden til at de delvist har fravalgt et rent stealth design skal nok findes i, at de to typer blev designet 10-20 år tilbage.

Dit andet spørgsmål omkring modsatrettede radiobølger er yderst relevant. Det kan besvares ret kort med et ja. Det er en af de metoder man anvender ved aktiv jamming, som F-16 og alle de tre nye kandidater også anvender.

Alle tre kandidater kan anvende alle de våbentyper vi besidder til F-16. Det har i de seneste mange år været en bevidst strategi, at de våben man har købt til F-16 også skulle kunne anvendes på en eventuel afløser. Derfor skal vi, uanset hvilket fly vi vælger, ikke ud og investere i nye våben.

Håber dette var svar på dine spørgsmål.

MVH

PEL

---------------

Spørgsmål 5:

Hej PEL

Jeg har længe fulgt udviklingen af de 3 flytyper, Danmark har i kikkerten til at overtage jobbet efter Fighting Falcon. Der er selvfølgelig åbenlyse fordele og ulemper ved alle 3 typer og politikerne vil uden tvivl gå efter det, der virker "smartest".
Udover det kan der vel ikke herske den store tvivl om, at JSF trækker mest, fordi vi allerede har investeret store summer i udviklingen? Men min fornemmelse er, at lige præcist JSF faktisk ville være det forkerte valg rent operativt. Den lave hastighed og de begrænsede
lastmuligheder, prisen taget i betragtning, virker for mig som en unødig ofring, når man tænker på både Gripen og Eurofighterens hastighed, lastmuligheder og ikke mindst manøvredygtighed.
Mit spørgsmål til dig er så: Hvilket af de 3 fly vil du mene, passer bedst ind i de operationer, Danmark rent faktisk skal være med til at løse?
Kan det betale sig for os rent operativt at gå efter stealth fremfor fart og manøvredygtighed, eller risikerer vi at få et stealth-fly, ganske simpelt fordi, man fra politisk side synes, det er smart? Personligt synes jeg, det kloge valg ville være Eurofighteren pga. dens alsidighed, men jeg er jo ikke pilot, så hvad synes du?

Med venlig hilsen

Martin Maro Nielsen
Konstabel 3/3 TGR

Svar:

Hej Martin

Tak for dit spørgsmål.

Når man skal vælge det nye kampfly som forventeligt skal dække Danmarks behov de næste 40-50 år er der mange faktorer man vurdere.

Prisen spiller selvfølgelig en ikke uvæsentlig rolle og her er det vigtigt at man ikke kun kigger på selve anskaffelsesprisen, men også ser på de omkostninger der er forbundet med drift og senere opdateringer i forbindelse med til stadighed, at holde flyene teknologisk tidsvarende. Du antager mellem linierne i dit spørgsmål, at JSF er det dyreste valg. Det er ikke
nødvendigvis tilfældet.

Rent operativt er der ligeledes mange faktorer man skal overveje. Som du selv nævner, og som der bliver sagt i programmet, er der fordele og ulemper ved alle de tre kandidater.  Grundlæggende må man dog sige at stealth nok er kommet for at blive. Alle tre kandidater ofrer således også mange ressourcer på dette område. JSF fordel i den henseende er at det er designet 10-20 år senere ende de to andre kandidater og derfor har egenskaberne indbygget i hele designet. Om stealth bliver afgørende i det endelige valg kan vi endnu
ikke sige med sikkerhed. Helt overordnet er det dog vigtigt at man vælger et overordnet koncept og deswign som, teknologisk og økonomisk, kan holdes tidsvarende og følge med udviklingen de næste 50 år. Her kan JSF, med sit mere moderne design og meget store produktionsantal, måske have nogle fordele.

Håber det var svar på dit spørgsmål.

MVH

PEL

 

CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 

Videnskab på dr.dk/tema

Formlen på forelskelse

Se hvordan du i virkeligheden mest er en robot styret af kemien og mål hvor forelsket du er netop nu - rent videnskabeligt!

 

Demokrati

Er demokrati den bedste styreform for os mennesker? Passer det overhovedet til vores mere end 150.000 år gamle hjerne og flokmentalitet?

 

Nanoetik

Der er mange utroligt spændende perspektiver ved nanoteknologien. Men der knytter sig også etiske udfordringer til forskningen og teknologiens muligheder.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Programmer > Viden Om med Ann Marker > Programmerne > 2007 > 08

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.