Sitet opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om viden og tech på dr.dk/nyheder/viden.

preload loader
 
Ann Marker ved Esbjergværket
 

Skrevet af: Ole Carlo Petersen

 

Viden Om - Ren kulkraft uden CO2

02. oktober 2007 kl. 20:00 på DR2

Se udsendelsen

Kul kan blive ren energi og sikre elektricitet indtil de vedvarende energikilder kan dække vores behov. I Danmarks undergrund kan vi nemlig lagre al CO2 fra kulkraftværkerne.

700 meter nede i Danmarks undergrund kan geologer lagre al CO2 fra de danske kulkraftværker. Kul kan blive ren energi og sikre klodens stadigt voksende behov for elektricitet indtil de vedvarende energikilder kan tage over. Det mener i hvert fald kraftværksindustrien.

Foreløbig har EU og industrien brugt en milliard kroner på at forske i CO2-lagring, og det beløb vil blive firedoblet i de kommende år.

Kulkraftværk

Men kul og CO2-lagring er et vildspor siger miljøbevægelserne. Det kaprer forskningspenge fra de vedvarende energikilder som sol og vind.

Kul - den store miljøsynder
Selv om røgen fra et moderne kulfyret kraftværk ikke er sort som i gamle dage, så sender skorstenene CO2 ud i luften og op i atmosfæren. Kul bidrager med cirka 1/3 del af verdens menneskeskabte CO2 udledning, som ifølge det internationale klimapanel er den væsentligste årsag til klimaforandringerne.

Stik imod den almindelige opfattelse af Danmark som det alternative vindmølleland ligger Danmark højt, når vi taler om verdens CO2-udledere. Hvor vores nabolande bruger vandkraft og atomkraft, bruger vi kul

Energiekspert og afdelingsleder på Risø

Energiekspert og afdelingsleder på Risø

Danmark over EU-gennemsnit
"Danmark udleder cirka 11 tons CO2 pr. år pr. indbygger", fortæller Hans Larsen energiekspert og afdelingsleder på forskningscenter Risø. Hans Larsen har været den ene af de to europæiske repræsentanter i styregruppen for FNs klimapanel, IPCC.
"USA er topscorer med 20 tons CO2 om året per indbygger, men med vores 11 tons ligger Danmark pænt over EU-gennemsnittet på otte tons, mens verdensgennemsnittet er helt nede på fire tons per indbygger", siger han. 

Kulkraften er stærkt på vej frem
I Danmark har regeringen netop givet Avedøre 2 værket lov til at fyre med kul og ser man på resten af verden, er kulkraften også på vej frem.
I USA er 140 nye kulkraftværker på tegnebrædtet.  I Kina åbner man hvert år lige så mange nye kulkraftværker, som der findes i hele England.

Det sker på trods af kul altså bidrager med en tredjedel af CO2 udledningen i verden.
"Der er et stærkt stigende behov for elektricitet i disse store udviklingslande, og de har brug for nye værker, siger Hans Larsen. Det er også klart at de lande selv har egne ressourcer af kul, så er det meget naturligt, at de vil prøve at udnytte dem", siger han.

Kul ved Avedøreværket

Kul til flere hundrede år
Der er kul nok i verden til de næste 200-300 år. Lande som Kina, Indien og USA har selv store kulforekomster og ved at bruge deres eget kul, kan de slippe for at være afhængige af olie fra Mellemøsten eller gas fra Rusland.

Samtidig er det vanskeligt at se, at de moderne alternative energikilder som sol og vindkraft kan overtage olie og kuls rolle i løbet af en kort årrække.
De dækker i dag mindre end én procent af verdens energiforbrug, hvor olie, kul og naturgas står for over 80 procent.

Sol og vind kan ikke erstatte kul
Energieksperten Hans Larsen fra Risø mener, det er uhyre vigtigt at investere store summer i udvikling af de alternative energikilder, men det vil tage mange år, før de for alvor kan dække klodens energiforbrug.
"Hvis den vedvarende energi skal bidrage med 10 procent eller mere, så må vi indse at det vil tage 30 til 40 år", siger Hans Larsen.

Men et stigende forbrug af kul i de kommende år, vil give større CO2 udledning. Dette dilemma forestiller blandt andre EU og den europæiske kulkraftindustri kan løses ved at lagre CO2en i undergrunden.

EU åbner C02-lager uden for Berlin

Ketzin CO2-tanke

I den lille by Ketzin 30 kilometer fra Berlin lå der tilbage i kommunisttiden et underjordisk lager for naturgas. Gassen kom fra Sibirien og skulle videre til de østtyske forbrugere. I dag er gasrørerne brudt og gaslageret nedlagt. Til gengæld er EU i gang med at omdanne det til et forsøgslager for CO2-lagring. Flydende CO2 skal pumpes 7-800 meter ned i undergrunden. Nede i den dybde ligger et porøst sandstenslag, og hvad der er nok så vigtigt, lige over sandstenen er et tykt lag ler, som skal forhindre det flydende CO2 i at stige op igen.

Lerlag fungerer som prop
Professor Niels Peter Christensen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er med i den videnskabelige ledelse af Ketzin-forsøget
"Vores lager skal man forestille sig har samme form som en omvendt dyb tallerken eller en skål", siger han.

Nede i sandlaget vil C02 en udbrede sig indtil den rammer begrænsningen, skålen, og den udgøres af lerlaget, som sikrer at CO2en ikke kan strømme ud af lagringsreservoiret.
Det er første gang metoden prøves på land i Europa, men ude i Sleipner - oliefeltet i Nordsøen -har nordmændene i en del år lagret CO2 i undergrunden. Deres overvågning viser, at CO2 er blevet liggende.

Niels Peter Christensen

Niels Peter Christensen svarer på spørgsmål fra seerne i denne uge.

Lagret skal overvåges
I Keitzin skal CO2 pumpes ned i lageret og så skal geologerne overvåge det, så man er helt sikker på at CO2en ikke siver op igen. 

"Vi vil ved brug af almindelige geologiske metoder kunne overvåge udviklingen af CO2 lageret i nogle årtier og dermed konstatere om tingene stabiliserer sig", siger Niels Peter Christensen.
"Når lageret har stabiliseret sig, er der alt mulig grund til at antage at stabilseringen vil fortsætte i hundredevis eller muligvis i tusindvis af år", siger han.

Skal kun lagres et par hundrede år
Og det er mere end længe nok lyder vurderingen, for allerede om et par hundrede år vil vi mennesker ikke længere sende CO2 ud i atmosfæren. Så har vi nemlig vi brugt alt kul, olie og gas på jorden, og så sker der ikke noget ved at den lagrede CO2 lige så stille slipper ud.
"CO2 er ikke i sig selv et ubehageligt stof. Vi kender det som boblerne i sodavand", siger professor Niels Peter Christensen fra GEUS.
"Men der er simpelt hen for meget af det, så vi har behov for at fjerne det fra atmosfæren i de næste par hundrede år", siger han.

Kalundborg skal huse det næste CO2 lager
Ketzin anlægget er kun et forsøgsanlæg og det får sin CO2 leveret på lastbiler. Forskerne og kraftværkerne håber, at de snart kan få EU-penge til et egentligt demonstrationsanlæg i Kalundborg i Danmark. Det lager kan få sin CO2 direkte fra Asnæsværket og Statoils raffinaderi.

"Ved Kalundborg  har vi kortlagt en meget fin geologisk struktur", fortæller Niels Peter Christensen fra GEUS.
"Den ligger i cirka halvanden kilometers dybde. Der er fine lerlag oven på nogle meget fine sandlag og samtidig er strukturen meget stor, så den har en meget stor lagerkapacitet. Det er muligvis en af de bedste strukturer i Europa", siger han.

Danmark velegnet til CO2 lagring
I det hele taget er Danmarks undergrund overordentligt velegnet til at lagre CO2, fordi det består af sand og kalk med lerlag over.
"Danmark har meget store kapaciteter for lagring af CO2. Det danske udslip af CO2 er i størrelsesordenen 60 millioner tons om året og cirka halvdelen af det stammer fra store punktkilder, kraftværker eller stor industri, hvor det vil kunne betale sig at lagre det. Hvis vi skulle lagre CO2 i den størrelsesorden ville vi have lagerkapacitet til mange hundrede år, fortæller Niels Peter Christensen.

Lagring koster energi
Men det koster energi at gøre kulkraften miljøvenlig. Først skal CO2 renses ud af røgen fra kraftværkerne, derefter skal det komprimeres til en væske og så sendes ned i undergrunden. Alt i alt vil det betyde, at der skal bruges 1/3 flere kul, for at få den sammen energiproduktion.
Dette forhold og det, at der skal bruges forskningspenge, for at gøre CO2 lagring mulig, har fået flere miljøgrupper til at protestere.

Palle Bendsen

Palle Bendsen fra miljøbevægelsen NOAH

"CO2-lagring vil forlænge kulalderen på ubestemt tid", siger Palle Bendsen fra Miljøbevægelsen NOAH.
"Det vil konkurrere med vedvarende energi og energibesparelser om de begrænsede økonomiske midler", siger han.

Spørg eksperten
I denne uges Viden Om kigger vi nærmere på mulighederne for lagring af CO2 i den danske undergrund. Efter programmet kan du stille spørgsmål til eksperten fra programmet, professor Niels Peter Christensen fra GEUS på vores blog. Bloggen finder du her.

 

 
CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Programmer > Viden Om med Ann Marker > Programmerne > 2007 > 10

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.