Spørgsmål 1:
- Der blev iflg forskerne fundet 3-4 positive tegn på, at det kunne være odder (og man var rimelig sikre), mens der i artiklen "Der lever fortsat oddere på Sjælland" står, at der var odder-DNA i 8 af de 25 analyserede ekskrementer. Hvornår er udsendelsen optaget?
Svar:
Den blev optaget den 15 og 16 august. På dette tidspunkt var vi ikke helt sikre på antallet af positive. De senere analyser bekræftede, at der var flere positive odder-ekskrementer, derfor uoverensstemmelsen mellem de opgvine antal. Men det vigtigste er ikke antallet af positive odder-ekskrementer, men at der var mindst en positiv odderprøve, hvilket betyder, at der stadig er oddere på Sjælland
- Liselotte Andersen, DMU
Spørgsmål 2:
- Der er formodentlig forskel på DNA'et i odderbestanden på Sjælland og i Jylland. Vil DNA-scanneren kunne afgøre, om de odderekskrementer, man finder i Jylland og på Sjælland osse rent faktisk stammer fra Jylland og Sjælland?
Svar:
Nej, det er ikke muligt for scanneren at "se" forskel på odder-ekskrementer fra Jylland og Sjælland. For det første er scanneren langt fra en realitet, og dernæst skal der benyttes flere genetiske markører (og ikke blot en enkelt) for at kunne skelne mellem jyske og sjællandske oddere, hvilket vil gøre det mere kompliceret. Her bliver man nødt til at have prøverne ind i laboratoriet og foretage en grundig analyse, hvor man benytter mange markører på samme tid.
- Liselotte Andersen, DMU
Spørgsmål 3:
- Det kan iflg forskerne besværliggøre DNA-arbejdet, hvis odderekskrementerne har ligget i naturen i nogle dage. Kan et odderekskrement blive for gammelt til at indgå i en DNA-analyse?
Svar:
Ja, det kan det. Det vil betyde at der ikke kan ekstraheres DNA overhovedet og der kan efterfølgende ikke foretages nogen analyser af den pågældende prøve.
- Liselotte Andersen, DMU
Spørgsmål 4:
- Hvordan kan man tage DNA sekvens fra ekskrementer? Jeg har hørt at det meste af lort er tarmbakterier, som jo har en anden DNA kode end det dyr de stammer fra, desuden kunne man forestille sig at f.eks. en odderlort indeholder en masse DNA fra de fisk den lever af. Alt i alt en blandet bunke DNA, hvordan kan man adskille denne bunke blandet DNA materiale?
Svar:
Man benytter en markør der er udvalgt til kun at virke på nogle bestemte arter. I det pågældende tilfælde blev der valgt en markør som kun skulle virke på ilder, mink, mus og odder. På den måde udelukkes det at man får byttedyrenes sekvenser med i analysen.
- Liselotte Andersen, DMU
Spørgsmål 5:
- Abers DNA-sekvens svarer 95% til menneskers. Men hvordan kan man finde ud af det, når menneskers DNA samtidig er så forskellig, at man kan identificere et bestemt menneske (fx. i kriminalsager). Hvilke sekvenser er det, man siger er unik for mennesker, planter, dyr eller svampe?
Svar:
Det korte svar er, at de resterende 5 % stadig er tilstrækkeligt til at skelne mennesket fra chimpansen også ved hjælp af kodende sekvenser. Det kræver kun én unik substitution, fx en ændring fra et A til et T på en bestemt position, i et givet gen at kunne foretage denne adskillelse.
I retsmedicin bruger man oftest ikke-kodende korte stykker DNA, i hvilket et givet motiv på sædvanligvis 4-5 baser gentages, fx ATGCATGCATGCATGC. Sådanne repeterede sekvenser kaldes mikrosatellitter. Det antal gange disse korte sekvenser er repeteret er uhyre variabelt selv imellem individer. Bruger man flere mikrosatellitter kan man derfor med meget stor sikkerhed identificere enkelt individer. Teknikken kaldes genetisk fingerprinting og kan anvendes på selv stærkt nedbrudt DNA.
Hos de fleste dyr har det vist sig, at de første ca. 650 baser af mitokondriegenet, cytochrom oxidase subunit 1 indeholder tilstrækkelig variation til at skelne de fleste arter, men der er dog undtagelser. I planter er man ikke helt enige om hvilke sekvenser, der kan bruges og om de skal være kodende eller ikke-kodende, men man koncentrerer sig primært om sekvenser fra grønkornene. Hos svampe bruger man ikke-kodende sekvenser, der findes i tilknytning til ribosomalt RNA.
- Ole Seberg, KU