preload loader
 

Jalousi, vrede og kærlighed er ikke noget, vi lærer. Vi har det med i bagagen fra vores forfædre - helt tilbage til chimpanser og bananfluer. Hvilke konsekvenser har det - og hvad kan vi bruge det til?

 

Skrevet af: Line Friis Møller

 

Viden Om - Dig, dyret og Darwin

16. oktober 2007 kl. 20:00 på DR2

Se udsendelsen

Jalousi, aggression og moral er slet ikke noget, vi lærer, men noget, der er medfødt. Det viser studier af chimpanser, bananfluer og børsmæglere! Hjernen er altså forprogrammeret - og det påvirker vores adfærd. For at forstå hvordan, studerer forskerne udover dyr også mennesker over hele verden - fra stammefolk på Ny Guinea til børsfolk i New York.

Evolutionen kan bruges til at fortælle os noget om vores adfærd. For ligesom vi igennem evolution har tilpasset os fysisk til omgivelserne - med lunger, lemmer og øjne - så har vores hjerne og dermed adfærd også tilpasset sig omgivelserne.

Medfølelse og vrede er medfødt
Vi har programmer i hjernen, der får os til at reagere vredt, når vi bliver snydt. Medfølende, når vi ser andre lide. Jaloux, når vores partner flirter med en anden. Og de programmer har været nødvendige mekanismer for at overleve og kunne føre arten videre.

Vi er altså ikke født som et uskrevent blad - en tabula rasa. Nej, vi er præprogrammerede fuldstændig som en computer, der allerede har fået skriveprogrammer, regneprogrammer og søgeprogrammer lagt ind.

Men der er plads til læring
Programmerne i hjernen efterlader os dog ikke som maskiner, der kun kan reagere på én måde. Vores omgivelser er i konstant interaktion med vores hjerneprogrammer - og påvirker hvordan de udvikles, og hvad de kommer til at indeholde. Ligesom på en computer - hvor word-programmet ligger der på forhånd - men indholdet proppes ind senere.

Nøjagtigt hvordan hjerneprogrammerne ser ud, er forskerne meget interesserede i - for det kan hjælpe os til at forstå vores egen adfærd, og dermed skabe samfund, der passer til vores natur.

Bananfluer og børsmæglere
I jagten på at forstå hjerneprogrammerne søger forskere blandt både dyr og mennesker.

Hypotesen er, at hvis et adfærdstræk enten findes hos dyr - eller hos alle menneskegrupper verden over uanset kultur, så er det sandsynligt, at det adfærdstræk er medfødt og ikke noget vi lærer.

Foreløbig er der fundet flere hundrede universelle menneskelige egenskaber - altså adfærdstræk som er ens for alle mennesker; børsmæglere i New York, stammefolk på Ny Guinea, eskimoer på Grønland, demonstranter på Rådhuspladsen. Fx. ansigtsudtryk for vrede og glæde, tabuer, koalitionsdannelse, musik og poesi.


Spørg eksperterne

Michael Bang Petersen, ph.d. i statskundskab, Aarhus Universitet

Michael Bang Petersen, ph.d. i statskundskab, Aarhus Universitet

To af de danske eksperter, der beskæftiger sig med evolutionær teori, besvarer spørgsmål fra jer seere.

Michael Bang Petersen er ph.d. i statskundskab og har lavet afhandling om vores holdninger til straf.

Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi, Aarhus Universitet

Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi, Aarhus Universitet


Henrik Høgh-Olesen er professor i psykologi ved Århus Universitet og laver bl.a. forsøg med chimpanser for at forstå, om moral er medfødt.

Stil spørgsmålene på videnskabsbloggen.

 

Send eller anbefal link

Se programmet

 
CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 

Videnskab på dr.dk/tema

Formlen på forelskelse

Se hvordan du i virkeligheden mest er en robot styret af kemien og mål hvor forelsket du er netop nu - rent videnskabeligt!

 

Demokrati

Er demokrati den bedste styreform for os mennesker? Passer det overhovedet til vores mere end 150.000 år gamle hjerne og flokmentalitet?

 

Nanoetik

Der er mange utroligt spændende perspektiver ved nanoteknologien. Men der knytter sig også etiske udfordringer til forskningen og teknologiens muligheder.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Programmer > Viden Om med Ann Marker > Programmerne > 2007 > 10

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.