Viden Om - Når kroppen angriber sig selv

• Se udsendelsen   (28:31)

Se udsendelsen

Indvoldsorme fra grise og et gammelt lægemiddel mod forhøjet blodtryk kan hjælpe sclerosepatienter og det giver sammen med ny viden om generne også håb for en kur mod leddegigt, sukkersyge, tarmsygdommen Crohn og andre autoimmune sygdomme.

Nogle af de mest frygtede sygdomme skyldes at vores eget forsvar - vores immunsystem - angriber os selv.
Hos 5 ud af 100 danskere går immunforsvaret i selvsving og giver sig til at se kroppens nogle celler som en fremmed bakterie eller virus. De får det der kaldes en autoimmun sygdom, som f.eks. sukkersyge, leddegigt, tarmsygdommen Crohn eller i værste fald sklerose.

Ny behandling

Vi skal indvoldsormene tilbage

Indvoldsorme dæmper sygdomme som Crohn og sklerose. Derfor går Rigshospitalet nu i gang med forsøg med indvoldsorme til sklerosepatienter.

Læs mere

 

 

 

Ny kur på vej mod sklerose
Et gammelt lægemiddel mod forhøjet blodtryk kan varsle gennembrud i behandlingen af sklerose. Håbet er, at det kan bremse sklerosen inden patienterne bliver invalide.

Det er et internationalt forskerhold med den danske immunolog Lars Fugger, som står bag opdagelsen. Lars Fugger er professor ved Oxford University i England.

Det gamle lægemiddel hedder Amilorid og hos mus kan man se, at den stopper sklerosens ødelæggelse af nervecellerne i hjernen. Midlet skal nu testes på sklerosepatienter på universitetshospitalet i Oxford. Da det er et afprøvet lægemiddel, kender lægerne bivirkningerne, og de er få.
Det betyder, at lægerne hurtigt kan komme i gang med store kliniske forsøg, hvor man ved nyudviklede lægemidler skal igennem meget omfattende kontroller for eventuelle bivirkninger, og mange nyudviklede lægemidler skal  før det kan komme til store test.

Hvad er sklerose?
Omkring 7000 danskere lider af sklerose. Sygdommen rammer typisk kvinder i 20 til 40 års alderen og fører ofte til stærkt invaliditet.
Sklerose er en autoimmun sygdom. Det vil sige, at det er kroppens eget immunforsvar, som går i selvsving og angriber kroppens egne celler i den tro, at det er fremmed bakterie eller virus.

Ved sklerose angriber immunforsvaret hjernens myelin. Myelinet er små fedthinder, der beskytter nervetrådene, og når de bliver ødelagt kan patienterne få svært ved at blandt andet at gå og se.

Aggressivt immunforsvar giver sklerose
Professor Lars Fugger har tidligere stået bag fundet af to gener, som disponerer for sklerose og som altid optræder i par. Generne samspiller, så det ene gen disponerer for et aggressivt immunforsvar, mens det andet gen dæmper immunforsvaret.

Generne har formentlig været en stor fordel i menneskets udviklingshistorie, fordi det aggressive immunforsvar har virket mod store infektionssygdomme som pest, spedalskhed og influenza, men desværre har det den uheldige sideeffekt, at det i sjældne tilfælde kan give sklerose.

Den nye, gamle medicin giver optimisme
Hvor det for ti år siden var stort set umuligt at tro på en behandling af sklerose, så er forskerne i dag meget optimistiske på grund af den nye viden om generne og på grund af fundet af den nye, gamle medicin.

- Da alle de autoimmune sygdomme skyldes at immunforsvaret går i selvsving, så giver nye videnskabelige opdagelser inden for en af sygdommene gerne en afsmittende effekt inden for de andre, som sukkersyge, leddegigt, tarmsygdommen Crohn eller psoriasis, fortæller professor Lars Fugger.

Spørg eksperten
Du kan stille spørgsmål til Lars Fugger på Viden Oms blog frem til på fredag. Bloggen finder du her.