Sitet opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om viden og tech på dr.dk/nyheder/viden.

preload loader
 
Viden Om - fodbold 3

TeamGeist II fra Adidas

© Adidas

 

Lagt på af: 

 

Viden Om - Intelligente fodbolde

25. november 2008 kl. 20:00 på DR2

Fodbold er verdens mest populære sport, hvor kampe ofte afgøres af bare et mål. Derfor er det afgørende, at mål ikke fejldømmes. Intelligente fodbolde kan nu ved hjælp af indbygget udstyr og avancerede magnet-felter i banen eller målrammen selv dømme mål. Viden om besøger i dag Adidas og Select, og tester fremtidens fodbolde som giver oplysninger om hastighed eller skruebaner. Og endelig skal vi se masser af kontroversielle mål, som kunne være afgjort bedre med en intelligent fodbold. Se trailer

Besøg Viden Oms Videnskabsblog her.

I 1966 spillede England og Tyskland VM-finale og i den forlængede spilletid stod det 2-2. Pludselig opstår en tilfældig chance og englænderen sender et skud på overliggeren, som derefter banker ned på målstregen og væk fra målet. Det hele går så hurtigt at ingen på stadion kan se om bolden krydsede mållinien. Alligevel mener liniedommeren at det er tilfældet, dommeren dømmer mål. England fører 3-2. Tyskland kom ikke tilbage i kampen og tabte 4-2.

Georg Hurst’s skud på overliggeren og målstreg fra finalen i 1966, som fejlagtigt blev dømt inde.

Georg Hurst’s skud på overliggeren og målstreg fra finalen i 1966, som fejlagtigt blev dømt inde.

Først efter avanceret billedanalyse af engelske forskere fra Oxford i 1995 stod det klart at bolden rent faktisk ikke krydsede målstregen. I kaldes et kontroversielt mål, hvor det har været svært at afgøre om bolden krydsede målstregen eller ej, stadig for et Wembley-mål opkaldt efter det fodbold-station, hvor England og Tyskland spillede finalen i 1966.

Sidenhen har der været tallige lignende kontroversielle mål, som for eksempel i VM-kvalifikationskamp Finland-England (2000), hvor dommeren overser et engelsk mål og kampen endte 0-0, Champions League semifinalen mellem Liverpool-Chelsea (2005), hvor Liverpool vinder 1-0 på et tvivlsomt mål og senere turneringen, og endelig VM-kampen Frankrig-Sydkorea (2006), hvor dommeren underkender et tvivlsomt mål til Frankrig, som må nøjes med 1-1.

Intelligent bold fra Tyskland
Måske for at udgå en lignende nederlag til Tyskland i fremtiden, lancerede tyske Adidas og Cairos Technologies i december 2007 den intelligente fodbold Teamgeist II, som med indbyggede transmittor, batterier og elektronik ophængt i gummi-snore i boldens indre kunne orientere i forhold til målstregen. I programmet ser vi på teknologien bag bolden, som endnu er i test-fasen.

Ann Marker med Fodbolde

Den tyske bold virker ved hjælp af et magnet-felt som skaber over fodbolden. I hele banen er der nedgravet tynde elektrisk-ledende metal-tråde i en dybe af ca. 20 cm. Når man sender strøm igennem kablerne skabes et magnetfelt. Ved at lave variation i strøm eller kabeltykkelse, kan man ændre magnet-feltets egenskaber foran og bag målstregen. I bolden sidder så teknologi som kan detektere magnetfeltets signaler, og transmitere signalet til en central computer. Når signalet indikerer at bolden har krydset mållinien, sendes et signal til dommerens ur, hvorefter dommeren kan vælge at dømme mål.

Konkurrence fra Danmark
Indtil for nylig var Adidas den ledende udvikler af intelligente fodbolde. Men i sommeres lancerede danske Select Sport og firmaet GoalRef den danske iBall, som også er en intelligent fodbold. I modsætning til den tyske bold, benytter iBall sig af magnetfelter i målrammen, der lidt som en metal-detektor, afgører hvornår bolden krydser målstregen. Det kræver at bolden indholder metal, som målrammen kan reagere på.

I programmet møder vi bl.a. chef-udvikleren ingeniør Jørn Eskildsen, som forklarer og demonstrerer den danske intelligente fodbold. For eksempel har man skulle skabe et system inde i bolden som kan overleve skud på mere end 100 km/timen. Og vi hører om perspektiverne i andre sportsgrene som håndbold og hockey, hvor den danske teknologi også kan bruges.

Jørn Eskildsen fra firmaet Amfitech er ledende ingeniør i udviklingen af den danske intelligente fodbold fra Select og GoalRef

Jørn Eskildsen fra firmaet Amfitech er ledende ingeniør i udviklingen af den danske intelligente fodbold fra Select og GoalRef

Endelig møder vi også forskeren professor Ivan Damgaard fra Århus Universitet, der har lavet den teoretiske model for kryptering af de signaler, der sendes til dommerens ur, i det danske system. En kryptering som er afgørende for at fremmede ikke kan hacke sig ind, og sende målgivende signaler til dommerens ur under kampen.

Spørg eksperten
På vores blog kan du efter programmet stille spørgsmål til den ledende ingeniør Jørn Eskildsen fra firmaet AmfiTech.

Du finder bloggen her.

Klip fra programmet
Herunder kan du få en forsmag på programmet.

 

Send eller anbefal link

 

CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 

Videnskab på dr.dk/tema

Formlen på forelskelse

Se hvordan du i virkeligheden mest er en robot styret af kemien og mål hvor forelsket du er netop nu - rent videnskabeligt!

 

Demokrati

Er demokrati den bedste styreform for os mennesker? Passer det overhovedet til vores mere end 150.000 år gamle hjerne og flokmentalitet?

 

Nanoetik

Der er mange utroligt spændende perspektiver ved nanoteknologien. Men der knytter sig også etiske udfordringer til forskningen og teknologiens muligheder.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Programmer > Viden Om med Ann Marker > Programmerne > 2008 > 11

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.