Viden Om - Bakteriekrigen i kroppen
24. februar 2009 kl. 20:00
på
DR2
Bakterier er den ældste livsform på jorden, og den opstod for godt 3½ milliard år siden. De er typisk enkelt-cellede organismer, som minder om små dyr med haler og fangearme, der svømmer rundt i for eksempel vores munde eller fordøjelsessystem. De fleste hjælper os, men de farlige kan blive livstruende. Særligt hvis man er svækket af sygdom i forvejen.
Besøg Viden Oms Videnskabsblog her.
1.600 danskere dør af lungebetændelse hvert år - men der ville være langt flere, hvis vi ikke havde penicillin. Penicillin og antibiotika er medicin, som bekæmper og dræber de bakterier, der gør os syge. Men nu har vi for længe bare brugt løs af antibiotika og skrækscenariet er, at bakterierne ikke længere bliver slået ud af antibiotikaen. Med andre ord bliver bakterierne multi-resistente.
Pest var en bakterie
I 1347 bliver Europa ramt af byldepest også kendt som den sorte død. Den spredes fra italienske og franske havnebyer til hele Europa, og i dag er de fleste forskere enige om, at pesten var skabt af bakterien Yersinia Pestis. Den dødeligste bakterie, som vi nogensinde har oplevet.
Bakterien blev overført ved loppebid og ødelagde lymfesystemet som ellers beskytter vores krop. Svære symptomer var æble-store bylder med sort ildelugtende galde og blod, og efter 4-7 dage døde man med feber og smerter. Da epidemien har raset færdig er helt op til halvdelen af Europa’s befolkning slået ihjel.
I dag kan pest heldigvis behandles med antibiotika. Det har reduceret dødeligheden til under 5%. Men alligevel dør der stadig op til 3000 mennesker af pest om året. Mere end 90% af tilfældene ses i Afrika, hvor man har dårlige behandlingsmuligheder.
Salmonelle-bakterien
I Danmark hører vi oftest om Salmonella-bakterien som spredes igennem madvarer. Man bliver syg, hvis bakterien ikke bliver dræbt ved gennemstegning eller spredes til mad som ikke steges. Sidste år blev 3600 danskere ramt. Salmonella medfører typisk dårlig mave, men også dødsfald hos allerede svækkede personer. Man estimerer at 35 mennesker døde af salmonella-bakterien i Danmark sidste år. Men i udlandet er der langt større udfordringer. I Afrika dræber tuberkulose-bakterien (Mycobacterium tuberculosis) for eksempel hvert år godt 2 millioner mennesker.
MRSA-beredskabet
En af de mest frygtede bakterier i Danmark og den vestlige verden er den resistente stafylokobakterie MRSA. I 2005 døde næsten 20.000 amerikanerne af MRSA. Sidste år havde vi 854 tilfælde i Danmark, men heldigvis ikke hos svækkede patienter, så dødeligheden menes højt at være 5 personer. MRSA-bakterien bliver først farlig, når den kommer i berøring med f.eks. sår. Derfor er man særligt udsat på et hospital, og uden virksom antibiotika kan ens tilstand blive kritisk. Og på alle hospitaler i Danmark har man et særligt beredskab, som blandt andet betyder, at alle patienter under bakterie-mistanke bliver testet for MRSA.
Et hav af muligheder
Forskningsprofessor Lone Gram fra DTU Aqua deltog på Galathea 3 ekspeditionen for at indsamle havbakterier fra alle verdenshavene særligt den hyppigt forekommende havbakterie Roseobacter. Men også fra dyr som fisk, skildpadder og havslanger. Hun havde på forhånd en teori om, at bakterier i munden på havdyr er ekstra gode til at slå andre bakterier ihjel, fordi der er så lidt plads på et dyr i havet.
Hendes mål var at undersøge om man var i stand til at indsamle bakterier fra verdenshavene, og dyrke dem i et laboratorie til at bekæmpe andre bakterier. Og det vidste sig at være muligt. Perspektiverne er, at man en dag kan udnytte havbakterier til at bekæmpe andre for eksempel i forbindelse med bakterie-sygdomme.
E.coli-bakterien
Professor Per Klemm på DTU har udviklet en ny metode, som viser at bekæmpelse af bakterier ikke behøver at ske ved at dræbe dem. Hvis bare man kan uskadeliggøre dem, er målet også nået. Han har forsket i E.coli-bakterien, som hvert år er ansvarlig for 2 millioner dødsfald hos spædbørn i form af diare. Men rammer også 180.000 danskere om året, som får urinvejsinfektioner typisk under indlæggelse.
Professor Klemm har vist at stoffer fra grøn the og timian kan blokerer pumper på overfladen af E.coli-bakterien, som den ellers bruger til at komme af med affaldsstoffer. Og når det sker, forsvinder bakterierne fra det sted i kroppen, de har slået sig ned i. Perspektivet er at en generel metode kan udvikles til at blokere disse tusindevis af pumper, der sidder på overfladen af bakterier.
Årsager til resistens
En årsag til, at man risikerer resistens hos bakterier, når man bruger løs af antibiotika f.eks. i landbruget til behandling af sygdommen hos svin er, at det giver bedre vækstbetingelser for potentielt resistente bakterie-mutationer, der kan skabes ved hver ny bakterie-generation. Vækstbetingelserne forbedres med andre ord, når hovedgruppen af bakterier er væk. En anden årsag er, at der kan ske spontane udvekslinger af resistente gener fra andre mikroorganismer til bakterier i kroppen. Det betyder, at resistens kan udvikles meget hurtigt.
Spørg eksperten
Efter programmet kan du, på Viden Oms Videnskabsblog, stille spørgsmål til programmets ekspert.
Du finder videnskabsbloggen her.
Klip fra programmet
Få herunder en smagsprøve på programmet.