Viden Om - Naturens fantastiske materiale (2:2)
28. april 2009 kl. 20:00
på
DR2
Det er desværre ikke muligt at se dette program på nettet. Til højre på siden kan du finde sendetidspunkter for Viden Om, og se hvornår programmet bliver genudsendt.
Naturen er fuld af de mest utrolige materialer. De er hårdere end stål og finere end menneskets bedste optik. Og hvad der er endnu mere utroligt, er den måde, naturen konstruerer sine materialer på.
I de senere år er forskerne begyndt at se på naturen med andre øjne. Deres opdagelser skaber grundlag for nye materialer. Varmere, mere intelligente, stærkere og mere miljøvenlige. Teknologien arbejder sammen med naturen for at skabe en ny og forunderlig verden.
Krystaller og komplekse molekyler
Krystaller er et enkelt eksempel på selvsamlende strukturer. Krystallernes endelige form skyldes ikke et elegant, overordnet design. Det sker, fordi atomerne eller molekylerne finder sammen i et gitter, der, i takt med at det vokser, resulterer i de velkendte former.
Mere komplekse molekyler kan samle sig i mere komplekse former. Hvis man kunne styre den måde, komponenterne i et materiale påvirker hinanden på, kunne man blot blande dem, læne sig tilbage og betragte de mest komplekse designermaterialer bygge sig selv.
Umuligt? Naturen gør det konstant. Vi skal i programmet se hvordan og hvordan bløddyrs skal kan være med til at fabrikerer kampvognspanser.
Isbjørnene og ultraviolet stråling
I polaregnenes isnende kulde er det ikke styrke, men varme, der er behov for. Isbjørne trives fint, selv når temperaturen er langt under frysepunktet.
Pelsen er isbjørnens arktiske overlevelsesudstyr. Hvert hår er gennemsigtigt og hult. Tidligere mente man, at det ledte varme fra solen ned til huden. Isbjørnens hud er sort og absorberer varmen.
Nu er man ikke længere så sikker. Men det var ikke desto mindre en god idé, så forskerne på teknologisk institut for tekstiler i Denkendorf i Tyskland har udviklet en kunstig isbjørnepels, der fungerer ved at lede infrarød og ultraviolet stråling ned til det sorte basislag.
Selvrensende blomster og vandtætte edderkoppe
Vi skal i programmet også se på hvordan lotusblade har inspereret til et vandskyende og selvrensende materiale og hvordan man ud fra en edderkop, der lever af små fisk, har kunnet udvikle et ekstremt vandtæt stof.
Naturen er bygget af utrolige materialer. Men de strukturer, som naturen frembringer med disse materialer, er lige så imponerende. Og de rummer svaret på, hvordan man på en miljøvenlig måde kan tage vare på energien. Et svar, som det her i starten af det 21. århundrede haster for menneskeheden at finde frem til.
Klip fra programmet
Herunder kan du få en smagsprøve på programmet.