Viden Om - 48 timers løb
26. maj 2009 kl. 20:00
på
DR2
Genudsendelse: Sendt først gang 21.10.2008
Før i tiden var det kun de særligt grænsesøgende, der kastede sig ud i maratonløb - nu er det nærmest blevet en folkesport. Så hvis man vil være rigtig ekstrem i dag, må man løbe endnu længere.
Gå til Viden Oms Videnskabsblog her.
Ultraløb hedder det, når distancen er over maraton, og det er en sportsgren, der griber om sig.
Flere og flere bevæger sig ud på de yderste distancer og kræver det ekstreme af deres krop og psyke. Det giver en helt anden belastning end ved fx eliteroning, hvor kroppen skal yde sit optimale i en kortvarig, eksplosiv energiudladning. Mens eliteroerens krop skal yde tæt på det maximale hele løbet, kan en ultraløber kun løbe med 50-55% af den maximale intensitet - til gengæld varer belastningen for ultraløberen ekstremt længe
Ultralandsholdsløberen Lars Christoffersen har flere gange løbet 24-timers-løb, og de sidste par måneder op til et løb træner han ca. 245 kilometer om ugen. Det er i gennemsnit 35 kilometer om dagen.
Vidste du...
Det internationale atletikforbund tog 100km-løb ind under sine vinger i 1991 og anerkendte officielt mesterskaber i den distance.
Viden Om fulgte Lars Christoffersen, da han forsøgte at nå et nyt mål: ikke alene ville han gennemføre et 48-timers løb for første gang i sit liv, han ville også slå Danmarksrekorden - på 333 kilometer.
Mælkesyre og anaerob forbrænding
48 timer med konstant pres for at komme fremad fører en stribe udfordringer med sig. Blandt andet er det vigtigt for Lars Christoffersen ikke at komme til at ’syre til’. Det er det, der sker, når mængden af ilt i muskelcellerne ikke er tilstrækkelig i forhold til det musklerne skal yde. Ilten er nemlig vigtig, når kulhydraterne skal omsættes til energi i muskelcellerne, og hvis der ikke er nok ilt, må musklerne supplere den almindelige forbrænding (aerob forbrænding) med det man kalder anaerob forbrænding, altså forbrænding uden ilt.
Vidste du..
I 2008 kom en anerkendelse af 24-timers løb som en officiel disciplin under Dansk Atletik Forbund.
Under den anaerobe forbrænding udskilles brintioner og mælkesyre, og pH-værdien i musklerne falder, samtidig med at musklerne bliver tykkere. Desuden rykker den anaerobe forbrænding ved ionbalancen i muskelcellerne. Ioner, som for eksempel kalcium og natrium, sikrer normalt at nervernes elektriske impulser kan overføres til muskelcellerne. Men under anaerob forbrænding besværes denne proces.
Den anaerobe forbrænding opleves som meget hårdt for kroppen. Det vil derfor kræve lang tid med meget lav fart, før Lars Christoffersen er kommet af med affaldsstofferne og kan løbe normalt igen - og så er Danmarksrekorden næppe længere i sigte.
Læs også
Ni måneder efter, at Lars var begyndt at træne, gennemførte han sit første ultraløb.
’Muren’
En anden ting, som ultraløberen skal forsøge at undgå, er at ’møde Muren’. Det kalder man det populært, når kroppens sukkerdepoter i lever og muskler er ved at være tomme, og kroppen slår over i at forbrænde fedt i stedet for kulhydrat. Det er en mindre effektiv måde at udnytte ilten på - kroppen får altså ikke nær så meget energi ud af samme mængde ilt som ved kulhydratforbrænding. Når man ’møder muren’ vil 90-95% af forbrændingen være fedtforbrænding, og det opleves også som meget hårdt for kroppen, fordi musklerne skal omstille sig til den mindre effektive forbrænding.
’Muren’ kan Lars Christoffersen næppe undgå helt, men ved konstant at indtage kulhydrater i alle mulige former, kan han begrænse tiden, hvor han løber ’mod muren’ mest muligt.
Vidste du....
De bedste ultraløbere løber 100-350 kilometer om ugen, når de træner til et løb.
Endorfinerne hjælper
Både muren og mælkesyren er Lars Christoffersens modstandere. Til gengæld kan han få hjælp fra endorfinerne. Ved så langvarige belastninger af kroppen producerer hjernen nogle smertestillende stoffer, som kan gøre det lidt nemmere for løberen at holde ud. I mange år har forskerne diskuteret, om endorfinerne også var medvirkende til det man kalder ’runners high’, altså den lette form for rus, som mange løbere oplever, når de løber. Først i 2008 ser det ud til, at forskerne har fundet belæg for at koble de to ting sammen.
Læs mere om det her (kræver password at se hele artiklen, som er på engelsk):
http://cercor.oxfordjournals.org/cgi/content/abstract/bhn013
Dansker løber jorden rundt - igen
Danskeren Jesper Kenn Olsen er den første, der har løbet jorden rundt. På lidt under to år løb han 26.232 km over fire kontinenter. Kun 2x5 minutter gik han, og kun et par hviledage tog han sig i løbet af den lange stroppetur.
1. juli 2008 kastede han sig ud et nyt eventyr: at løbe ’jorden rundt’ fra nord til syd og til nord igen, en lille smuttur på 40.000 km, som han forventer at afslutte i slutningen af 2010.
Følg Jesper Kenn Olsens færd:
http://www.worldrun.org
Ultraløberen, Yiannis Kouros
Yiannis Kouros
Grækeren Yiannis Kouros betragtes som verdens hurtigste ultraløber. Lige som Lars Christoffersen deltog han i 48-timers løbet på Bornholm. Efter første døgn havde han slået verdensrekorden i 24-timers løb - da havde han løbet 265,350 km. Hans samlede distance efter 48 timer var 433,095 km.
Spørg eksperten
På Viden Oms Videnskabsblog, kan du efter programmet stille spørgsmål til eksperten, Kurt Jensen, samt deltage i debatter og bidrage med din mening.
Du finder bloggen her.
Klip fra programmet
Herunder kan du få en smagsprøve på programmet.