Viden Om - Frosset ned til livet
23. juni 2009 kl. 20:00
på
DR2
Genudsendelse: Sendt første gang 18.11.08
Knap 200 døde mennesker frosset ned til -196 grader. De ligger i USA og venter på helbredelse og evigt liv. Hver har de betalt 1 million kroner. Men hvad skal der egentlig til for at sætte det biologiske ur i stå på ubestemt tid?
Besøg Viden Oms Videnskabsblog her
Det livsnødvendige vand
Vandet er essentielt for liv. Menneskekroppen og cellerne kan ikke fungere uden. Men hvis vi vil fryses ned, bliver vandet paradoksalt nok vores største fjende. For når vand fryser til is, ja så fylder det mere, og så går kroppens celler i stykker. Og vi kan ikke bare fjerne vandet. Kroppens celler er omgivet af en membran, hvis struktur og stabilitet er afhængig af vand. Fjerner vi vandet, så fjerner vi også grundlaget for, at cellen kan eksistere.
Alligevel fryses æggestoksvæv ned rutinemæssigt. Det kan lade sig gøre, fordi cellerne bliver beskyttet mod frostskader, ved at dræne vandet ud at cellen og i stedet erstatte det med cryoprotektanter. Cryos kommer fra græsk og betyder kulde, og protektant betyder beskyttelse - cryoprotektanter er altså kuldebeskyttelsesmidler. Med cryoprotektanterne undgår man, at is kan dannes og spredes inde i cellen.
Størrelsesbegrænsning
Størrelsen er helt afgørende for, hvad der kan tåle at fryses ned. Cryoprotektanterne er nemlig giftige. Celler er så små, at de kan nå at fryse, inden cryoprotektanterne gør skade. Organer og mennesker er til gengæld for store, de når at blive forgiftet, inden de er klar til at blive frosset.
Tilbage til livet
De mennesker, der ligger frosset ned i USA, har altså celleskader og forgiftninger. Håbet er, at man kan reparere celleskaderne med nanorobotter, robotter der er meget mindre end en milimeter. Men måske er det slet ikke nødvendigt at fryse hele mennesker. Hjernen og en stamcelle er i teorien nok. Stamceller er en slags basiscelle. Ud fra den kan man lave f.eks. muskelceller, nerveceller og blodceller. Idéen er, at man kan gro en helt ny krop og så placere den optøede hjerne med al sin viden og hukommelse der.
Kolde dyr
I naturen findes dyr der danner antifryseproteiner, og kan tåle ekstrem kulde. Vores viden fra dyrene kan bringe os tættere på at finde et cryoprotektant eller en blanding af cryoprotektanter, der vil være mindre giftigt, og dermed gøre os i stand til at fryse hele mennesker, uden at det giver forgiftninger
Rumfart, isvafler og bilkøer
Når det kan lade sig gøre at fryse mennesker ned, så får det store perspektiver for rumfarten. Afstand og tid er i dag afgørende for hvor langt ud i rummet man kan sende mennesker. Ved at sætte livet på standby som vi kender det fra science fiction film, så kan vi udforske fjerne galakser og en dag bosætte fremmede planeter.
Og cryoprotektanterne rykker for alvor ind i morgendagens samfund. De puttes i is, så man undgår knasende iskrystaller. I fremtiden vil vi se dem i maling. Så kan man male fly, og undgå at de skal afises, inden de kan komme på vingerne. Eller man kunne male hele Storebæltsbroen. Så kan is ikke sætte sig, og man undgår istapper, der lukker broen i timevis og giver kilometerlange bilkøer.
Spørg eksperterne
Efter programmet kan du på Viden Oms Videnskabsblog, stille spørgsmål til programmets eksperter, Hans Ramløv og Claus Yding Andersen.
Bloggen finder du her
Klip fra programmet
Herunder kan du få en smagsprøve på programmet.