Viden Om - Vulkanen bobler og truer
07. juli 2009 kl. 20:00
på
DR2
Genudsendelse: Sendt første gang 24.03.2009
Vi lever på skorpen af jordens glohede smeltede stenmasser. Kæmpe områder med supervulkaner bobler faretruende flere steder i verden. Eksploderer de vil jorden opleve en katastrofe af dimensioner. Men også på Island viser vulkanerne os, at jordens indre er dynamisk og farligt. Ann Marker er taget til vulkanøen for at kigge nærmere på dem og undersøge truslen fra undergrunden.
Besøg Viden Om Videnskabsblog og stil spørgsmål til eksperten
Gloende varme vulkaner
Jordens inderste kerne er gloende varm. Varmen stiger opad, men stenmasserne uden på kernen fungerer som isolerende rockwool og gør det svært for den opsparede varme at slippe ud. Men vulkaner er et eksempel på at varmen kan komme ud.
En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen, der tillader varm, smeltet bjergart kaldet magma, aske og gasser at undvige til overfladen fra dybere niveauer under overfladen. Vulkaner finder man især nær grænserne af de såkaldte tektoniske plader, dvs. de kontinentalplader, som vores kontinenter ligger på. Vulkaner kan dog også findes andre steder, nemlig ved de såkaldte hot-spots.
Hot-spots er en slags direkte skorstene fra meget dybt nede i jordens indre og op til overfladen. Island er speciel, fordi Island både ligger ved en grænse mellem to kontinentalplader og lige oven på et hot-spot. Et andet hot-spot har skabt øgruppen Hawaii, som ligger langt fra pladegrænserne. Men et af de mest berømte hot-spots ligger under Yellowstone Nationalparken og giver næring til en supervulkan.
Supervulkaner
En supervulkan er en populær fællesbetegnelse for vulkaner med kolossale udbrud.
Ved et enkelt udbrud udsender en supervulkan mere end 1.000 kubikkilometer materiale (magma, aske, pimpsten etc.). Til sammenligning var rumfanget ved det største kendte udbrud i historisk tid, Tambora i år 1815, kun 100 til 150 kubikkilometer.
Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner intet bjerg. Ved de enorme udbrud trænger enorme mængder af eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Ved det enorme udbrud kollapser jordoverfladen og et vældigt krater dannes.
Men det kan være svært at lokalisere supervulkaner, fordi de kun har udbrud meget sjældent. Der går hundredetusinder år mellem hver udbrud, så krateret kan gemme sig under store søer eller være vokset til, så det ikke umiddelbart er til at genkende som et vulkansk krater.
Det var først i 1960erne, at geologerne blev klar over at Yellowstone var et gigantisk vulkansk krater, og det er langt fra sikkert at geologerne har fundet alle potentielle supervulkaner.
Truer liv og arter
Supervulkanudbrud kan forårsage store klimaændringer. For eksempel udløse en istid, som kan true mange dyre og plantearter. Ved det seneste supervulkanudbrud - Lake Toba udbruddet for cirka 75.000 år siden - blev jorden sendt ind i en vulkansk vinter. Omkring 60% af den daværende menneskelige befolkning blev udryddet.
Men selv mindre vulkanudbrud kan have stor betydning. I 1783 havde vulkanen Laki på Island et udbrud, som er ét af de største, man har haft på jorden siden sidste istid. Så langt væk som i København stank det af svovl. Temperaturen faldt i et par år og afgrøder og træer gik ud i hele Nordeuropa. Det gik værst ud over Island, hvor der udbrød hungersnød og en femtedel af befolkningen døde, men også i resten af Nordeuropa døde mange af sult.
Spørg eksperten
Efter programmet kan du på bloggen stille spørgsmål til programmets ekspert Tod Waight, som er lektor på Geologisk Institut ved Københavns Universitet.
Videnskabsbloggen finder du her