Viden Om - Jagerfly i nærkamp
21. juli 2009 kl. 20:00
på
DR2
Genudsendelse: Sendt første gang 29.04.08
Ann marker besøger testpiloterne hos SAAB i Linköping - sammen med testpiloten Johan Sjöstrand træner hun dogfight, kampflyvningens ypperste disciplin.
Siden 2. Verdenskrig har DOGFIGHT været den sidste instans i et felttog. Den kamp, hvor luftherredømmet, og dermed krigen, enten tabes eller vindes - Og siden den gang anses jagerpiloterne som en slags riddere, de ypperste inden for alle de væbnende styrker.
Nærkamp med fjenden
Selvom man altid vil prøve at skyde fjenden ned med sine langtrækkende missiler, og selvom man er blevet bedre og bedre til det og til at opdage fjenden på afstand, så vil det alligevel ske at man kommer i nærkamp. Fordi fjenden har sneget sig ind på én, og man bliver overrasket, eller fordi, man har brugt alle sine langtrækkende våben. Så kommer man i nærkamp, også kaldet DOGFIGHT:
Drejemanøvrer med fart
Man nærmer sig hinanden med ca. 1.000 kilometer i timen, og hvis begge piloter er lige gode, og de kun har kanoner til rådighed som våben, så gælder det om at komme om bag fjenden, og her er flyets evne til at dreje skarpt afgørende – det er ligesom i skolegården, man skal kunne løbe så hurtigt som muligt, men også kunne dreje brat 360 grader, så man fra at være den forfulgte bliver forfølgeren – disse drejemanøvrer sker med 700 – 800 kilometer i timen, og der forbruges enormt meget brændstof, når flyene pløjer rundt i stramme sving, som vel at mærke kan ske i alle 3 dimensioner, op, ned og til siden.
Indøves til bevidstløshed
Kravene til piloterne i disse dogfights er træning og atter træning. Selvom intet jagerfly i dag er bygget og ingen piloter er uddannet alene til dogfights, er disciplinen så krævende, at den må indøves til bevidstløshed, bogstaveligt talt, idet de skarpe svingmanøvrer perfektioneres med henblik på at opnå højest mulig hastighed, med risiko for at piloten mister bevidstheden, når blodet trækker fra hjernen på grund af de tårnhøje centrifugalkræfter.
Ann fortæller
Læs om Ann Markers personlige oplevelse af turen i et jagerfly.
Fjendens våben og motorkraft
Afgørende er også baggrundsviden om fjenden, hans våben, hans motorkraft og hans manøvredygtighed – idet man går ind i kampen skal man afgøre, hvordan man vil bruge sin motorkraft og hastighed, drej kræver kræfter og bruger brændstof og trækker G og belaster organismen.
Højden som reserve
Man har højde som en sidste reserve (indtil den slipper op), dvs man kan vinde fart til skarpe drej ved at dykke, så man kan sige det er en kamp på energi, thrust (motorkraft + brændstof) og på tyngdekraft.
DOGFIGHT er den sidste instans.
Spørg eksperten
Efter programmet kan du på vores videnskabsblog, stille spørgsmål til programmets ekspert. Viden skabsbloggen finder du her.
Klip fra programmet
Få herunder en smagsprøve på programmet.