preload loader
 
Viden Om - Dino

Viden Om tager på jagt efter levn fra danske dinosaurer.

© No Parking Produktion

 

Jordskælv og dinosaurer

26. januar 2010 kl. 20:00 på DR2

Det voldsomme jordskævl i Haiti og jagten på spor efter dinosaurer er noget af det Viden om i denne uge har på programmet. I første del, skal vi se nærmere på hvad der forårsager disse jordskælv og i anden del drager vi til Bornholm, hvor forskere bl.a. har fundet en tand, fra fortidens store dyr.

Kan vi forudsige jordskælv?
Det voldsomme jordskælv i Haiti er bevis på, hvor enorme kræfter, der hersker lige nede under den tynde jordskorpe vi bor på.

Hvor godt kan vi forudsige dem? Og kan vi i fremtiden undgå katastrofer ved selv at udløse dem?

Jordskælvet i Haiti d. 12. januar blev opsnappet af en måler, der står godt gemt i en bunker - i vestvolden udenfor København. En måler, der også viser, at der rent faktisk er rigtig mange jordskælv i Danmark hvert eneste år.

Det skal vi se nærmere på i første del af Viden Om. Bagefter tager vi på jagt efter de danske dinosaurer.

Dinosaurer på Bornholm
Dinosaurerne herskede på vores lille klippeø for 200 millioner år siden. Kæmpestore planteædende dinosaurer fik jorden til at give efter, og rovdinosaurer nedlagde bytte. En tand fra en dinosaur blev fundet på Bornholm for 10 år siden.

Den beviser, at der har levet dinosaurer på dansk jord. Siden er mange flere spor dukket op. Dem viser vi jer - og bringer dinosaurerne til live igen i fantastiske animationer.

Da dinosaurerne herskede på jorden, lå næsten hele Danmark under vand, undtagen Bornholm. Vi har i denne Viden Om sendt to dinosaur-eksperter på misson til Bornholm.

Her skal de vise os de spor, der allerede er og samtididg lede efter flere. Jagten på de danske dinosaurer er sat ind.

Første danske dinosauraftryk
Første stop er juratiden, som begyndte for små 200 mio år siden - og en stormomsust Hasle Strand på Vestbornholm.

Vi ved nemlig, at dinosaurer i sin tid trampede rundt ved dette sted på Bornholm. For det var her på Hasle Strand, Eksperter i 2004 fandt det første danske dinosaurfodaftryk nogensinde.

Endnu flere spor
I programmet skal vi ligeledes se på spor fra sauerpoderne, nogen af de mest succesrige dinosaurer. En gruppe af langhalse, der havde deres gang på jorden i mere end 160 mio år.

Vi skal også se på spor fra de mere blodtørstige dinosaurer. Så sent som i 2008 fandt man på Bornholm en tand fra en rovdinosaur. Første tand blev fundet i 1999 - og var allerførste bevis på, at der har levet dinosaurer i Danmark. Næsten ti år senere fandt man så tand nummer to.

Fjerdragt som en påfugl
Noget af det nyeste, man har fundet ud af omkring dinosaurerne er, at deres fjerdragt har været mønstrede - som fx en påfugl. Det er svært at se de nøjagtige farver - men man kan ud fra meget fint bevarede fossiler - bla fra Tyskland - se farvekorn i fjerene - og den måde de ligger på, viser at de har været mønstrede.
 
Resultaterne beviser bl.a. at dinosaurerne har kunnet se farver - hvad der ellers har en stor diskussion blandt forskerne.

Så se med i Viden Om, hvor vi går på jagt efter de danske dinosaurer.

 

Send eller anbefal link

Se dele af udsendelsen

 

Animeret fodaftryk af dinosaur

Animeret fodaftryk af dinosaur



En rovdinosaur, som ikke er særlig velbevaret her i Danmark

En rovdinosaur, som ikke er særlig velbevaret her i Danmark

Dinosaur-animationer

Animationerne i programmet er produceret af No Parking Production. Læs mere på deres hjemmesider.

 

 
CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 

Videnskab på dr.dk/tema

Formlen på forelskelse

Se hvordan du i virkeligheden mest er en robot styret af kemien og mål hvor forelsket du er netop nu - rent videnskabeligt!

 

Demokrati

Er demokrati den bedste styreform for os mennesker? Passer det overhovedet til vores mere end 150.000 år gamle hjerne og flokmentalitet?

 

Nanoetik

Der er mange utroligt spændende perspektiver ved nanoteknologien. Men der knytter sig også etiske udfordringer til forskningen og teknologiens muligheder.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Programmer > Viden Om med Ann Marker > Programmerne > 2010 > 01

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.