Skykrig og Rumfart
30. marts 2010 kl. 20:00
på
DR2
Moskvas borgmester vil fjerne alt snevejr fra byen og to danskere vil bygge egen raket. Vilde visioner præger dagens program. Vi kigger nærmere på den kemi der gør os i stand til at styre hvor og hvornår det skal regne. og så ser vi på et dansk rumeventyr, der er ved at tage form på Refshaleøen i København.
Viden Om fulgte bygningen af raketten, der er den største af sin art i verden, frem til den første test. Vi kigger også nærmere på den kemi, der gør os i stand til at styre, hvor og hvornår det skal regne.
Skykrig
Moskva er hver vinter plaget af kæmpestore mængder sne. Men nu har byens borgmester lovet, at Moskva fremover slipper for snevejr. Men kan en mand - bestemme over vejret?
Det lyder næsten som en historie fra Anders And, men sandheden er, at man tilsyneladende kan ændre på vejret.
Masser af lande - fx Frankrig, Australien og Kina ændrer allerede på vejret - laver såkaldt vejrmodifikation. Det gør de for at skabe nedbør til tørkeplagede områder, sne på skibakkerne eller for at forhindre haglskader på afgrøder.
I de australske alper falder der mindre og mindre sne. Det giver mindre smeltevand til landbrugsområderne ved foden af bjergene. Derfor har man i de australske alper placeret et stort antal nedbørsgeneratorer. De sender sølviodid op i skyerne for at få det til at sne.
Kina er også med på vognen - og spenderer enorme summer på at styre vejret. Her bruger man ikke generatorer stående på jorden - men i stedet kanoner og raketbatterier, der skyder sølviodiden op i skyerne.
Dansk rumskib tager fart
Mænd tester kraftige raketter med det faste forsæt snarest muligt at flyve deres egen private mission ud i rummet.
Frivillige fra hele landet, ja hele Europa kommer rejsende for at hjælpe til. Chefen for 'Mission Control' og chefdesigner for rumskibet hedder Kristian von Bengtson Og manden bag løfteraketten er kunstingeniøren og raketbyggeren Peter Madsen
Det er ikke Rumfærgen vi snakker om - Kristian og Peter vil ud i rummet, men den vigtigste del af drømmen er at gøre det selv, i eget fartøj, bygget af dem selv og deres venner.
Projektet tog fart efter en børneudsendelse på DR1, Store Nørd - Peter Madsen, konstruerede en såkaldt hybrid faststofraket. Den skubbede en 200 kilo tung ellert på vandski af sted med 60 kilometer i timen.
Efter 'Store Nørd' var Peter klar over at han selv, alene, kunne få en raket til at virke godt nok til at kunne flyve uden for atmosfæren og helt derud, hvor han kunne være vægtløs.
Se med i programmets anden del, hvor vi ser nærmere på det højtflyvende projekt.