Græshopper og angstdrømme

• Se hele udsendelsen   (29:00)

I første del af Viden Om, skal vi se hvordan græshopper kan hjælpe os med at finde medicin mod bl.a. alzheimers. Bagefter skal vi en tur i drømmeland, hvor vi skal se på hvad der egentlig sker når vi sover.

Græshopper og hjerner
Hundredetusindvis af danskere lider af skizofreni, alzheimers, sklerose, depressioner, hjernesvulster og parkinsons.

Fælles for de her sygdomme er, at de rammer hjernen. Og at der bliver forsket intenst i at finde lægemidler mod dem.

Problemet er bare, at det er svært at få medicin ind i hjernen. Vi har medicin, der virker - men vi kan ikke få den derind.

Og det er her græshopperne kommer ind i billedet. For der måske ikke så stor forskel endda - på sådan en græshoppehjerne - på en millimeters størrelse - og så den, der sidder inde i kranierne på os - selvom man helst ikke vil tro det.

Viden Oms vært Line Friis Møller er i første del af programmet taget til Lunds Universitet for at høre om den nye - og måske helt banebrydende idé. I anden del ser vi nærmere på søvnen.

Drømmeland
Vi sover 1/3 del af vores liv, men vi ved stadig meget lidt om, hvad er sker i hjernen, når vi sover. Nu kan forskere måle drømmeaktivitet og afsløre hjernesygdommen narkolepsi. Forsøg viser også at deprimerede personer har flere drømme, og at drømme gøre os ekstra følsomme.

Vi besøger en af Danmarks førende søvn-eksperter og søvntester en forsøgsperson, der også kan styre sine drømme med såkaldt Lucid Dreaming. Det kan måske tillæres og behandle mareridt. Og endelig ser vi på om søvnmangel hos teenagere kan føre til overvægt.

Sov dig slank
Undersøgelser har vist, at personer, der kun sover 4-5 timer om natten vejer mere, end personer der sover mere end 7 timer. Et dansk forsøg undersøger nu, hvordan teenageres stofskifte bliver påvirket af at sove 4 eller 9 timer i et søvnforsøg, hvor man isolere dem hver nat i et respirationskammer.

Forskerne mener, at kroppens hormoner, der styrer appetit og mæthed bliver påvirket af søvnunderskud, og i stedet gør os mere sultne og mindre mætte. Samtidig er trætter personer mindre aktive end udhvilede. 

Drømme afslører narkolepsi
En af Danmarks førende søvnforskere er Poul Jennum på Glostrup hospital. Han fortæller om forskning i søvnlidelsen narkolepsi, som i svær form kan give patienter uventede og pludselige søvnanfald. Han har undersøgt et center i hjernen, som mangler hos patienter med svær narkolepsi.

Forskning i drømmeindhold har også vist, at forskellige sygdomme som narkolepsi, Parkinson og skizofreni alle har særlige karakteristiska. Narkolepsi-patienter er også karakteriseret ved, at drømmeaktivitet begynder meget hurtigt efter få minutter, mens normal skal sove i mindst en time inden drømmeaktiviteten begynder.

Drømme, mareridt og depression
Vi besøger et laboratorium i Århus, hvor man har en depressionsmodel med rotter, og hører, hvordan man kan måle, at rotter er mere følsomme, når de er deprimerede. Resultater, der passer med et forsøg i Canada, der har vist, at drømme før os mere følsomme.

Endelig møder vi en lucid dreamer. Det vil sige en person, der kan blive bevidst i sine drømme og selv styre dem. Testforsøg i holland har vist, at man ved denne metode kan behandle kroniske mareridt.