Viden Om - Naturens følere (G)

Avancerede sensorer baseret på billers varmeføling, retningsfølsomme detektorer der efterligner snylteres higen efter larmende bytte og samarbejdende robotter der bygger på myretuens simple regler. Naturen har gennem milliarder af år udviklet avancerede teknologier, vi kan bruge til alt fra fremtidens robotter til supersensorer, der kan opdage brande på jorden og tornadoer på Mars.

Informationsrevolutionen har medført store omvæltninger. Ved blot at trykke på et par taster kan man på et øjeblik få adgang til store mængder information, hvor som helst på kloden og uden at forlade sit hjem.

Naturen har også haft sin informationsrevolution. Udviklingen af mere komplekse livsformer affødte et behov for mere avancerede måder at føle på, finde mad, mager eller ly. Eller at registrere fare.

Insekter og luftstrømme
En kakerlak stritter med højteknologiske føleantenner, der anvendes til at berøre, se, lugte og smage med. Den kan tilmed registrere den mindste luftbevægelse. Kakerlakkens to haler kaldes cerci. De er dækket af hår, der reagerer på de mindste bevægelser i luften.

Mange andre insekter har lignende luftstrømsfølere, og systemet er så følsomt, at forskere på Reading Universitet i Storbritannien forsøger at studere det nøjere ved at iagttage, hvordan insekter reagerer på det mindste vindpust.

De små luftstrømme frembringes på en præcist kontrolleret måde fra en højtaler, der udsender en meget lavfrekvent lyd. Hvert hår sidder i en fordybning, der gør, at det kun kan bøje én vej.

Fra hår til rumsonder
Men ved at have hundredvis af hår, der vender hver sin vej, kan insektet med stor nøjagtighed lokalisere, hvor luftstrømmen kommer fra, og hvor stor skabningen, der frembringer den, er.
Det betyder, at en kakerlak ved, hvor et rovdyr helt præcist er, og hvornår det er klogt at fortrække.

Denne form for elegant og økonomisk design har vakt interesse hos rumingeniører, der er i færd med at udvikle næste generation rumsonder, der med inspeiration fra insekter kan undgå hvirvelvinde på fx Mars.

Bedre hørelse og fremtidige marsrobotter
I programmet skal vi også se på, hvordan egenskaber fra hunfluen Ormia ochracea kan bruges til at udvikle bedre høreapparater, og hvordan en helt almindelig honningbi kan være med til at skabe fremtidige marsrobotter med autopilot.

Klip fra programmet
Herunder kan du få en smagsprøve på programmet.