Krokodiller og Guld i Grønland (G)
03. august 2010 kl. 20:00
på
DR2
vi skal i første del af Viden Om se på, hvor meget krodiller egentlig minder om fugle. I anden del drager vi mod Grønland, hvor undergrundes skatte, kan få betydning for fremtiden.
Krokodiller og fugle
Ny forskning viser at krokodiller ligner meget mere fugle end vi hid til har troet.
Det forklarer blandt andet, hvorfor krokodiller og dinosaurer herskede, mens vores forfædre - de tidlige pattedyr - i millioner af år måtte henslæbe livet som små gnavere i sprækker og krat.
I første del af Viden Om undersøger vi, hvad den nyeste forskning har vist om krokodiller - og hvad det fortæller om dinosaurer - og os selv. i anden del drager vi til Grønland.
En undergrund af skatte
Grønlands bjerge og undergrund er en skatkiste af guld, diamanter og sjældne grundstoffer. Danmark har igennem mange år kortlagt Grønland og nu hvor isen smelter blotlægges mulighederne.
Vi tager til Sydgrønland, til Nalunaq guldminen, hvor Ann Marker finder guld og ser på hvordan en mine fungerer. Rejsen bringer os forbi de mange andre rigdomme Grønland ligger inde med.
Fri adgang til grundfjeldet
Jagten på guld og diamanter har for alvor taget fart i Grønland: Isen smelter og giver fri adgang til grundfjeldet.
Isen har virket som enorm høvl på klipperne nedenunder - den har raspet stenen til sand, så man finder guld og ædelstene i flodlejer og på stranden.
Gennem årtier har geologer gennemtrawlet hele det enorme land.
På GEUS i København findes en detaljeret database over Grønlands geologi, fra Kap Farvel til Kap Morris Jessup fra Nordøstrundingen til Kap Alexander.
GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er ansvarlig for at kortlægge Grønlands geologi og mineralressourcer.
Flere grønlandske ressourcer er igennem tiden blevet udnyttet: kul, zink, bly og ikke mindst kryolit.
Men alt i alt må man sige at Grønland er kommercielt set er underudforsket.Den rent videnskabelige udforskning derimod er fremragende.
Grønland, lag på lag
Gennem årtier har man skabt et samlet overblik over Grønlands enorme territorium. Det kan skilles ad i lag efter lag af geografisk og geologisk information, og det kan viderebearbejdes til minedrift.
Og i takt med at isen trækker sig tilbage bliver flere og flere af de mineralforekomster, som geologerne har tegnet ind i kortet, kommercielt interessante.
Skatte i form af energi
Fra Narsasarsuaq tager vi i programmet en flyvetur hen over Kvanefjeldet i Bredefjorden. Kvanefjeldet rummer enorme forekomster af grundstoffet Thorium, der ifølge eksperter kan blive et næsten mirakuløst lavradioaktivt brændstof i atomkraftværker.
Der skal kun fire gram Thorium til, for at dække en grønlænders (eller en danskers) samlede energiforbrug i et år.
Perspektiverne er svimlende: 1 kilo Thorium svarer til 4.000 tons kul og Kvanefjeldet indeholder skønsmæssigt 2 millioner tons af det.
Så se med i Viden Om, når vi tager på mineral-eventyr i Grøndland.