Sitet opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om viden og tech på dr.dk/nyheder/viden.

preload loader
 
 

Skrevet af: Malene Steen Nielsen Flagga

 

Arbejdshukommelse eller korttidshukommelse

 

Vi kender korttidshukommelsens midlertidige og begrænsende evner. Din kammerat har fx lige opremset sit nye telefonnummer, men to sekunder senere kan du overhovedet ikke huske det, mens hans gamle hjemmenummer ikke er noget problem.

Den midlertidige, begrænsende korttidshukommelse lagrer fakta i meget kort tid, faktisk mellem et millisekund og kun op til et par minutter. Din kammerats nye nummer er havnet der, mens hans gamle nummer ligger trygt og godt i langtidshukommelse.

Korttidshukommelsen er i de senere år blevet videreudviklet til arbejdshukommelsen (et mere generelt udtryk for at lagre midlertidig information), men mange specialister anser de to mindelagre for at være én og samme ting. Der er dog en ting, som adskiller arbejds-hukommelsen fra korttidshukommelsen; i stedet for et enkelt korttidshukom-melsessystem, kan der være indtil flere steder i hjernen, hvor lagring finder sted.

 

Sådan fungerer arbejdshukommelsen

Psykologerne bruger arbejdshukommelsen til at beskrive dét, "at gøre noget" ved poster lagret i korttidshukommelsen. Prøv f,eks, at læse det følgende tal: 489216. Nu er det lagret i korttidshukommelsen. Luk så øjnene og sig det bagfra: Nu arbejder du med en post i korttidshukommelsen. Hvis ikke du gentager tallet indtil flere gange, og vender tilbage til det senere, har du glemt det igen om 10 minutter.

 

Det betyder, at vi ikke er bevidste om alle de oplysninger, der ligger i arbejdshukommelsen på samme tid, i forskellige afkroge af hjernen. Et godt eksempel er cykling. Det er en kompleks opgave, som kræver samtidig bearbejdning af adskillige typer information, så som sanseindtryk, kognition og bevægelser. Når så mange slags oplysninger skal behandles på én og samme tid, så mener forskerne, at der må være mere en et system til korttidshukommelsen.

Tomaso Poggio, professor i neorovidenskab og kognition har udtalt følgende:
"Her er et paradoks: Jeg er ikke nogen særlig god skakspiller, så jeg er meget opmærksom på de valg jeg foretager på brættet. På den anden side er jeg helt intetanende om hvad jeg gør, når jeg tager en kop kappe fra et rodet køkkenbord. Det ironiske er, at vi har maskiner, der kan slå selv den bedste skakspiller - men vi har ikke en robot, der bare kommer tæt på at kunne tage kaffekoppen. De mangler visualmotor koordineringen, evnen til at genkende genstande, evnen til at tage en kop uden at tabe den."

Send eller anbefal link

 
CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 

Videnskab på dr.dk/tema

Formlen på forelskelse

Se hvordan du i virkeligheden mest er en robot styret af kemien og mål hvor forelsket du er netop nu - rent videnskabeligt!

 

Demokrati

Er demokrati den bedste styreform for os mennesker? Passer det overhovedet til vores mere end 150.000 år gamle hjerne og flokmentalitet?

 

Nanoetik

Der er mange utroligt spændende perspektiver ved nanoteknologien. Men der knytter sig også etiske udfordringer til forskningen og teknologiens muligheder.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Temaer > Hjernen

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.