Introduktion
Den antikke tilgang
Den vestlige naturfilosofi starter cirka 600 før vor tidsregning i Ionien på Tyrkiets vestkyst, som dengang var en græsk koloni. Når naturfilosofi kommer på tale, henvises der ofte til de ioniske naturfilosoffer. De begyndte at afvise det mytologiske verdensbillede, som for grækernes vedkommende drejede sig om fortællinger om guderne på Olympen. Nu skulle fænomener ikke længere forklares ved guders tilfældige luner, men ud fra naturens egne mekanismer og byggesten. Ideer som "Alt er vand", "Alting flyder", "Alt er tal" og så videre synes en smule naive i dag, men de udtrykker en ny type undren og en søgen efter en ny type forklaringer, som er universelle lovmæssigheder.
"Jeg fremsætter dette værk som filosofiens matematiske principper. For hele filosofiens bevisbyrde synes at være her i - fra fænomenet bevægelse til at undersøge naturkræfterne, og fra disse kræfter til at demonstrere de andre fænomener." Forordet til Newtons Principia.
Den naturvidenskabelige tilgang
I 1600-tallet fandt den naturvidenskabelige revolution sted. Personer som Galilei, Descartes og Newton sættes i forbindelse med den moderne naturvidenskabs fødsel. Nytænkningen bestod i, at naturfilosoffer lavede eksperimenter i samspil med deres teoretiske arbejde. Resultatet af dette frugtbare samspil resulterede i lovmæssigheder formuleret i matematikkens sprog. Den moderne naturvidenskab har givet en utrolig stor indsigt i naturen siden 1600-tallet, og mange sætter naturfilosofi lig med naturvidenskab. Men naturfilosofi er mere end naturvidenskab. I den moderne naturvidenskab er der et bestemt natursyn, som sagtens kan problematiseres og ønskes erstattet.
Den holistiske tilgang
Op i gennem naturfilosofiens historie er der adskillige eksempler på en opfattelse af en åndelig forbindelse mellem naturen og mennesket. Den ånd, som er i mennesket, er den samme, som er i naturen. Vores sind har en samhørighed med naturens kræfter. Denne enhedstanke om en ultimativ og altomfattende ånd blomstrede op i begyndelsen af 1800-tallet, kendt som romantikken, men den har tidligere været fremme og stod da i stærk opposition til både kristendommen og den moderne naturvidenskab. Grunden til dette modsætningsforhold er, at både kristendommens og den moderne naturvidenskabs natursyn helt er blottet for ånd.
Tag med på en tur gennem naturfilosofiens historie i
Den Naturfilosofiske Odyssé