Viden Om forside
Programmer
Videnskabstemaer
Videnskabsbloggen
Om Viden Om
Kontakt
Videnskab i DR
DR2 programmer
DR2 forside
Den vestlige naturfilosofi starter cirka 600 før vor tidsregning i Ionien på Tyrkiets vestkyst, som dengang var en græsk koloni. Når naturfilosofi kommer på tale, henvises der ofte til de ioniske naturfilosoffer. Hør radiosekvenserne og tag med på en odyssé gennem naturfilosofiens historie.
I det sjette århundrede før vor tidsregning begyndte nye tanker at tage form i græske kolonier i Ionien på Tyrkiets vestkyst.
I det femte århundrede var der efterhånden en del naturfilosofiske bud på et urstof, som kunne beskrive verdens struktur og forandring.
Platon mente, at den grundlæggende virkelighed er ånd. Den stoflige verden er skyggebillede af den åndelige verden. Og verden er skabt af en god og rationel verdenskaber. Inspirerende tanker for den senere kristendom.
Vi ser her nærmere på antikke verdensbilleder. Aristoteles mente, som de fleste datidige kosmologer, at jorden var universets centrum. Han delte verden op i to: den forgængelige, snavsede jord og den evige, guddommelige himmel.
Den romerske digter Lukret har skrevet digtet ?Om naturen?, der er en genfortælling af den græske naturfilosofis Epikurs (341-270) store værk på 22 bind.
I middelalderen har naturfilosofien trange kår. Viden er samlet i den nyopståede klosterkultur, som er mere interesseret i forholdet til Gud end til naturen.
I det 13. århundrede er Aristoteles' naturfilosofi meget udbredt. Derfor bliver læsning af Aristoteles af flere omgange fordømt af kirken. Men i samme århundrede bliver der formuleret et kompromis mellem naturfilosofien og bibelen.
Ved middelalderens afslutning begynder man i stigende grad at interessere sig for antikke naturfilosoffer, det bliver til sidst til en række brud med kirkefædrenes verdensbillede.
Den danske astronom Tycho Brahe formår i slutningen af det 16. århundrede, at lave astronomiske observationer af himlen så nøjagtigt som det er muligt med det blotte øje.
I dagens afsnit skal vi høre om den nye naturvidenskabs gennembrud i 1600-tallet.
I 1687 udgiver englænderen Issac Newton "Principia", der bliver kulminationen på den nye videnskabs projekt, som har fokus på eksperimenter og matematisk beskrivelse.
I takt med, at minedriften i Europa kommer dybere ned i jordlagene, findes flere og flere fossiler. Danskeren Steno laver allerede i 1600-tallet et geologisk pionerarbejde, men først i det 18. århundrede slår naturhistorien i gennem med franskmændene Cuvier og Lamarck i spidsen.
Det naturhistoriske mesterværk er Charles Darwins "Arternes oprindelse". Vi skal hører om dette værk nytænkning og betydning. Nytænkningen er ikke evolutionstanken og ideen om at vi nedstammer fra aber
I afsnit 16 skal vi møde den store danske fysiker HC Ørsted. I 1820 opdagede han sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme.
I midten af det 19. århundrede formulerede franskmanden Comte tanken om, at kun ting, der kan observeres, kan inddrages i videnskab.
I afsnit 18 prøver vi at snuse til det 20. århundredes gennembrud inden for fysikken. Vi skal først høre om hvordan Einsteins relativitetsteori trak gulvtæppet væk under vores hverdagsopfattelse af tid og rum.
I det 20. århundrede opstår en ny forståelse af, hvad videnskabelig aktivitet producerer og er. Englænderen Karl Popper afviser i 1930erne positivismens håb om at bevise teorier.
I afsnit 20 er vi nået til Rundetårn og afventer vores gæster. Vi bruger tiden til at trække nogle store linier er den vestlige naturfilosofis historie på baggrund af vores odyssé.
Så er det blevet tid til den naturfilosofiske odyssé som i dette afsnit piller ved vores tro på, at fysikkens love er stabile.
Vi havner i gåden om bevidsthedens natur og oprindelse. Molekylærbiolog Jesper Hoffmeyers vej fra laboratoriearbejdet til naturfilosofien blev banet af den udbredte opfattelse af at bevidsthed evolution kan forstås og forklares ud fra gener alene.
Så er det blevet tid til den naturfilosofiske odysse som i dag han aktualiserer nogle af italieneren Bruno's tanker om et alternativt natursyn med naturen som skabende kraft.
Det sidste oplæg er et angreb mod socialkonstruktivisme indtog i naturvidenskaben. Filosoffen Carsten Bengt-Pedersen mener ikke, at naturvidenskabens fænomener, teorier og love blot er kultur- og samfundsafhængige.
Med frit udsyn til himmelen, flankeret af en stor stjernekikkert, sidder tilrettelægger Rasmus Visby og Bjarke Skipper Petersen og fordøjer den 2600 år lange naturfilosofiske historie.
Skriv dit søgeord her:
Søg
Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.
i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.
Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.
Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...
Se hvordan du i virkeligheden mest er en robot styret af kemien og mål hvor forelsket du er netop nu - rent videnskabeligt!
Er demokrati den bedste styreform for os mennesker? Passer det overhovedet til vores mere end 150.000 år gamle hjerne og flokmentalitet?
Der er mange utroligt spændende perspektiver ved nanoteknologien. Men der knytter sig også etiske udfordringer til forskningen og teknologiens muligheder.