Solen før, nu og i fremtiden

Solen er omkring fem milliarder år gammel. Den har brændstof nok til adskillige milliarder år mere. Men ellers er meget af vores viden om den usikker.

Supernova eksplosion føder Solen
Solens historie begynder for over 5 milliarder år siden. En gigantisk stjerne dør ud. Den eksploderer som en supernova og sender chokbølger igennem rummet sammen med en sky af brint.

Denne sky kollapser og danner ringe af gas og støv omkring en flammende heksekedel af kernereaktioner. Denne heksekedel bliver til vores sol.

Samtidig dannes de ni planeter i solsystemet - vores heliosfære, hvor Solen hersker suverænt. Bag ved heliosfæren ligger det interstellare rum.

Solens kilde til energi
Solen er en stjerne og som sådan en kilde af energi. Den forsyner os med varme og lys og er forudsætningen for alt liv. Sollyset har igennem millioner af år næret planter på jorden.
Den energi, vi udvinder af fossile brændstoffer, er populært sagt lagret sollys. Men hvad består vores lokale stjerne af?

Dybt inde i Solens midte er der 15 millioner grader og her sker der kernereaktioner, som var den en kæmpe atomreaktor. Her omdannes brint til helium. Hvert sekund frigiver Solen 4 millioner tons masse i form af energi.

Vi kalder denne energi for sollys. En analyse af sollysets bølgelængder, især af de mørke linjer, afslører Solens bestanddele. Den består af 73 procent brint, 24 procent helium og en blanding af tungere grundstoffer.

Solens overflade
Solens overflade kaldes den gule fotosfære. Her er temperaturen næsten 6000 grader. Den varme gas stiger op til overfladen, og den afkølede gas synker ned. Hver boble er på størrelse med Frankrig. Ovenover solens overflade ser man den røde kromosfæres fyrværkeri. Hvis man ser fotosfæren oppefra ligner det en gul kogende bolsjemasse.

Overfladen roterer med forskellige hastigheder. Ved ækvator er den 26 dage om at rotere èn omgang, ved polerne 37 dage. Det skaber forstyrrelse i magnetfeltet.

Solpletterne
Solen angribes ofte af skønhedspletter som er køligere end fotosfæren – de kaldes solpletter.
De kan vokse sig store på ti dage og forsvinde igen efter to uger. Nogle af dem er større en jorden i diameter. Solen har nogle steder et arret ansigt. Andre steder er den uplettet.

Solpletter er tegn på magnetisk aktivitet. De viser, hvor de magnetiske feltlinjer skærer sig igennem Solens overflade.

Solen er som en havevander, der udslynger enorme magnetiske spiraler. Hvert 11. år skifter de magnetiske poler plads. Midtvejs i polskiftet kulminerer Solens magnetiske aktivitet. Feltlinjerne dannes af gasser umiddelbart under overfladen.

Bølger af flammende gas
I kromosfæren, Solens inderste atmosfære, slynger gasskyer sig langs de magnetiske feltlinjer.

Protuberanser kastes ud i rummet og former buer, der er 50.000 km høje. Protuberanser er bølger af flammende gas, udløst af magnetiske udladninger dybt nede under overfladen. Men flares er kraftigere. De bryder ud med en energi svarende til ti millioner brintbomber.

Den glohede korona
Solens ydre atmosfære, koronaen, er synlig under en total solformørkelse, når Månen dækker solskiven. Koronaen er varm, op til 2 millioner grader, og den danser en magnetisk dans.
Krampetrækninger på solens overflade skaber denne atmosfæriske aktivitet. Stærke udladninger fra koronaen skyldes kraftige flares på overfladen.

Disse udbrud er så kraftige, at materiale bliver slynget millioner af kilometer ud, hvor det rammer satellitten SOHO.

Solsatellitten SOHO
Når SOHO rammes af chokbølgen, bliver den overdænget med elektrisk ladede solpartikler. Disse partikler strømmer uden ophør fra Solen og kaldes solvinden. Når solvindens partikler går i forbindelse med Jordens ydre atmosfære, opstår der nordlys.

SOHO, der er en fællesdrevet amerikansk-europæisk satellit, giver et mere og mere tydeligt billede af, hvad der tikker under det eksplosive ydre.

Det viser sig for eksempel, at strømme af gas farer igennem Solen. Den kraftigste af dem findes lige under overfladen. Og der er tornadoer på størrelse med Jorden, der hvirvler nær polerne med en halv million km i timen.

Solen er en gåde
Solen er også en gåde. Hvorfor er koronaen for eksempel så varm? Solens kerne er 15 millioner grader mod overfladens "kun" 6.000 grader. Men ude i koronaen stiger temperaturen igen - til 2 millioner grader!
Årsagen kan være magnetisk energi, der resulterer i disse store udsving i temperaturen.

En anden gåde er Solens puls, som vi dybest set ikke kender årsagen til. Dens dybe svingninger registreres af SOHO. Man har bygget et lydbillede af dens indre og afsløret, hvordan Solen skifter form.

Når Solen dør
Om fem milliarder år slipper Solens brintbeholdning op, og den vil begynde at udvide sig.

Fra en diameter på 1,4 millioner km vil den vokse sig to hundrede gange så stor og blive en rød kæmpe. De nærmeste planeter vil blive opslugt... Merkur, Venus og Jorden.

Derefter starter sammentrækningen, og Solen vil udsende en serie af gigantiske kosmiske røgringe. Den hvidglødende kerne blotlægges. Den kollapser til Jordens størrelse, en hvid dværg. Af de inderste planeter vil Mars være i ensomt kredsløb.

Herefter vil Solen udånde som en sort dværg.