Sitet opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om viden og tech på dr.dk/nyheder/viden.

preload loader
 
deinonychus

© Todd Marshall

 

Skrevet af: Malene Steen Nielsen Flagga

 

Danske dinosaurer og fossilsteder

 

Én ting er, at Tyrannosaurus rex vandrede om i det nuværende Nordamerika, mens dens slægtninge terroriserede Asiens sletter. Noget andet er, om der nogensinde fandtes dinosaurer i Danmark, om vi kan finde resterne af dem i dag, og hvor langt ned man skal grave?

”Principielt burde der være muligheder på Bornholm og Møns Klint,” forklarer bachelor i arkæologi Jens Tang Kristensen. ”Men i dinosaurernes storhedstid var Danmark dækket af hav eller sumpede områder nær kysten. Man kan dog forvente, at enkelte dinosaurer drev til havs eller gik i ud i de sumpede områder, hvorved de druknede, hvorfor de teoretisk ville aflejres på sø - eller havbunden. Man burde derfor teoretisk kunne finde rester flere steder, selvom chancerne er uhyre små.”

Den bornholmske dinosaur
”I år 2000 fandt man resterne af en dinosaur-tand,” fortsætter Jens Tang Kristensen. ”Sandsynligvis fra en af de mindre arter. Det er et meget usædvanligt fund og er ca. 135 mio. år gammelt (fra den tidlige Kridttid, red.).”

Tanden blev fundet i grusgraven Robbedale syd på Rønne på Bornholm. Efter adskillige undersøgelser kunne palæontologerne slå fast, at tandresten stammede fra en Dromaeosaur, en bestemt slægt af dinoer. Selve arten var omkring 3-4 meter lang og fik navnet Dromeaosaurides bornhomiensis.

newdromaeo
©Todd Marshall; www.marshalls-art.com
En Dromaeosaur

Allerede to år efter, i 2002, stødte man på endnu et fund i Robbedale. Denne gang var det en fossil tand, som sandsynligvis havde tilhørt en planteædende dinosaur, samt en fodknogle, som enten havde tilhørt en lille rov-dinosaur eller en fugl.

Danske fossilsteder
”Der er mange fossile planterester og havdyr at finde i Danmark” fortæller Jens Kristensen. ”De hyppigste er de meget små plankton og mikroskopiske planterester, som ofte er aflejret i flint og kridt. Af de større fossiler er vættelys fra blæksprutter, ormerør og søpindsvin de hyppigst forekommende.”

”På landets mange strande - og navnlig klinte som på Stevns, Møn og Fur - vil man på en god dag kunne finde fossile muslinger, nautiler, trilobitter, snegle, fiskeknogler, koraller og - i yderst sjældne tilfælde - hele småfisk, rester af skildpaddseskjolde eller fugle. En anden stor gruppe fossiler er de mange insektgrupper, som vi jo også kender mange af fra indkapslingen i ravstykker. Her kan man, hvis man holder ravstykkerne op i lyset, ofte se det mangfoldige ’forhistoriske’ liv aflejret.”

klint
Møns Klint


”Ved Møns Klint finder man typisk småfisk, søpindsvin, muslinger og andet havmateriale, som stammer fra de mikroskopiske dyr, som sank til bunds i det daværende tropiske hav. Det hav, som blev dannet i Kridttiden.”

”På Møns Klint skal man jo teoretisk lede ’oppe i klinten’. Undergrunden ligger ikke jævnt i Danmark, hvilket skyldes, at isen i den efterfølgende istid har skubbet og eroderet toppen af undergrundens lag-serier. Man taler derfor også om dødishuller og jordflydning.”

Loven om Danekræ
Man skal dog huske på, at man for få år siden indførte ’Loven om Danekræ’. Det indebærer, at man som finder af sjældne fossiler har afleveringspligt til enten Geologisk Museum, Zoologisk museum eller Botanisk Museum i København. Til gengæld får man findeløn - hvis fundet erklæres museumsværdigt.”

Send eller anbefal link

 
CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Temaer > T-Rex

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.