Sitet opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om viden og tech på dr.dk/nyheder/viden.

preload loader
 

Lagt på af: 

 

Ordbog

 

Er der et ord du ikke forstår...

Absolut størrelsesorden er den lysstyrke et himmellegeme ville have, hvis det befandt sig 10 parsek (32,6 lysår) fra Jorden.

Alt-azimuth montering: En monteringstype til teleskoper, som bevæger det op og ned (altitude=alt.) og langs horisonten (azimuth; Nord=0', syd=180'). Alt-az monteringen gør dermed også teleskopet egnet som udsigtskikkert.

AU: Astronomical Unit, astronomisk enhed - afstanden mellem Solen og Jorden eller 150 mio. km.

Brændvidde: Afstanden fra linsen eller spejlet til fokuspunktet, hvor lyset samles. Det er brændvidden der afgører forstørrelsen.

Deklination og Rektascension: For at finde objekter på nattehimlen, bruger astronomerne et koordinatsystem, der minder om de geografiske koordinater her på Jorden. Systemet har poler, bredde- og længdegrader og en ækvator.
Himlens ækvator løber hele vejen rundt om Jorden, hvilket svarer til 360°, og adskiller den nordlige himmelkugle fra den sydlige. Ligesom Jordens ækvator har den betegnelsen 0°.  På Jorden ville det være breddegrad 0. På himmelkuglen hedder det deklination 0.
Deklinationslinjer angives i deres vinkelafstand over og under himlens ækvator. De deles yderligere op i grader, bueminutter og buesekunder, og trods navnene har de intet med tid at gøre, men er stedkoordinater.
Når astronomerne angiver størrelsen på et objekt i f.eks. 20 buesekunder, er det med andre ord et mål for, hvor meget objektet fylder på himmelkuglen.

Himmelkuglens længdegrader hedder rektascension. Lige som Jordens længdegrader løber de fra nordpol til sydpol og er adskilt af 15° grader. Selvom længdegradslinjerne adskilles af en vinkelafstand er de også et mål for tiden, for de er adskilt af præcis en time. Da Jorden drejer om sig selv en gang på 24 timer, er der i alt 24 længdegradslinjer. Derfor angives rektascensions linjerne i tidsenheder. De starter med et punkt i stjernebilledet Fiskene med koordinaterne 0 timer, 0 minutter og 0 sekunder. Alle andre punkter angives ved hvor langt de ligger bag denne koordinat.

Ekliptika
: I løbet af et år ser det fra Jorden ud som om Solen bevæger sig gennem 12 af nattehimlens stjernebilleder,  og denne cirkel kaldes Ekliptika.

f/forhold: Forholdet mellem brændvidden og spejlet eller linsens diameter. f/forholdet er afgørende for den fotgrafiske lysstyrke. f/forholdet har desuden stor betydning for, hvor kontrastrigt et billede teleskopet giver.

Forstørrelse: Forstørrelsen afgør, hvor store detaljerne fremstår i teleskopet. Forstørrelsen findes som forholdet mellem teleskopets og okularets brændvidde. F.eks. har et 700mm langt teleskop med et 10mm okular 70x forstørrelse (700/10=70).
Da forstørrelsen er resulatet af teleskopet og okularets brændvidde, kan man ved at skifte okularet ændre forstørrelen.

Forårspunktet: Skæringspunktet mellem ekliptika og himlens Ækvator. Solen passerer det punkt ved forårsjævndøgnet.

Himlens ækvator fåes ved at projicere Jordens Ækvator ud på himmelkuplen.

Kontrast: Forskellen mellem farvenuancer. Det er lettere at se detaljer på (især) planeterne med et teleskop, der har en høj kontrast.

Lysår: Da afstandene i rummet er så svimlende enorme, har astronomerne brug for andre afstandsmålere end kilometer. Et lysår svarer til 9500 mia. km. eller 63241 AU. Hvis du tog det franske TGV, et af Jordens hurtigste tog, på en tur til den nærmeste stjerne Proxima Centauri med hastigheden 515 km/t, ville det tage ca. 8,86 mio. år!

Montering: den mekanisme som fastholder teleskopet på stativet. Monteringen skal kunne bevæge teleskopet om to akser, for at kunne pege det mod et hvilket som helst punkt på himlen.

Objektiv: Et andet ord for den linse, der samler lyset i et linseteleskop.

Okular: Den linse man kigger i på teleskopet. Lige som en refraktor har okularet en brændvidde.

Okularudtræk: Den holder man sætter okularet i. Okularudtrækket kan bevæges ved at dreje på et lille hjul eller håndtag, så okularets fokuspunkt rammer teleskopets fokuspunkt.

Opløsningsevne: Den mindste detalje et teleskop kan opløse. Opløsningsevnen måles i grader, bueminutter (1/60 grad) eller bueskunder (1/60 bueminut). Øjet kan se detaljer på ca. 2-3 bueminutter, mens et lille teleskop kan de detaljer ned til ca.1 buesekund

Parsek: 3,26 lysår.

Polsøger
: En lille søgekikkert, som gør det lettere at rette polaksen mod Nordstjernen og dermed sætte den parallelt med Jorden omdrejningsakse.

Refraktor: Linseteleskop, hvor en linse samler lyset i et fokuspunkt.

Reflektor: Spejlteleskop, hvor et spejl bagerst i teleskopet, samler lyset i et fokuspunkt.

Spektralklasser: En måde at klassificere stjerner på. De findes i et væld af forskellige størrelser og lysstyker, fra svage, rødlige dværgstjerner, der er mindre end 1 procent af Solens diameter, til supergiganter, der er så enorme, at hvis de lå midt i vores Solsystem, ville de nå helt ud til omkring Jupiters bane i omkreds. Stjernernes overfladetemperaturer svinger fra blå-hvid-glødende 100.000 grader til de kolde, røde stjerner på 2000 grader.
De varmeste, blå stjerner kaldes O-type spektralklasse. Derfra findes blåhvide (B), hvide (A), hvidgule (F), gule (G), orange (K) og røde (M), (R), (N) og (S).
Man kan huske rækkefølgen udfra sætningen: "Oh, Be A Fine Guy, Kiss Me Right Now, Sweetie"

Så findes der syv lysstyrkeklasser:
Ia, Ib: Ekstreme supergiganter; II: Supergiganter (Betelgeuse); III: Giganter (Antares); IV: Subgiganter; V: Dværge (Solen): VI: Subdværge; VII: Hvide dværge (Udbrændte stjerner).
Eksempler: Vega er en A-stjerne. Nordstjernen Polaris er en F-type, Aldebaran er en type K mens Solen er en G-stjerne.


Stativ
: Benene der holder monteringen.

Søger: et lille teleskop med lav forstørrelse, der er parallelt med teleskopet og har et trådkors i okularet. Søgeren karakteriseres ligesom en fuglekikkert ved linsediameteren og forstørrelsen (fx. 6x30).

Tilsyneladende størrelsesorden er et mål for tilsyneladende lysstyrke, det vil sige hvor kraftigt et himmellegeme stråler set fra Jorden.

Vinkler: En cirkel deles op i 360 grader,
1 grad = 60 bueminutter (60')
1 bueminut = 60 buesekunder (60")
1 grad = 3600"
Hvis du holder din hånd ud i strakt arm, er din tommelfinger ca. 1 grad bred, din knytnæve er ca. 10 grader og dine udspredte fingre dækker omkring 18 grader.

Zenit: Punktet på himmelkuplen lige over dit hoved.

Ækvatorialmontering: En monteringstype, hvor den ene akse skal sættes parallelt med Jordens omdrejningsakse (dvs. i retning mod nordstjernen). Dermed bevæger aksen sig på samme måde hen over himlen, som stjernerne, så man ved kun at justere på denne akse, kan følge stjernernes bevægelse på himlen. Ved at tilføje en motor til denne akse kan teleskopet selv følge stjernernes bevægelse.

Send eller anbefal link

 
CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Temaer > Tag_kontrol_over_nattehimlen

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.