preload loader
 

Skrevet af: Malene Steen Nielsen Flagga

 

Ordliste

 

Universet er en kompleks størrelse - og det er nogle af fysikkens begreber om Universet også. Derfor bringer vi her en forklaring på nogle af de fagnørdede ord, som du støder på i temaet:

Begivenhedshorisont
Det sted omkring et sort hul, hvor dets tyngdekræfter bøjer rum og tid så voldsomt, at selv ikke lys kan undslippe. Vi kan derfor ikke se hinsides sortehullers begivenhedshorisont.

Big Bang
Universets skabelse for 13,7 mia. år siden. Alle moderne teorier og kosmologiske eksperimenter peger på, at alt, rum, tid, stof samt energi blev til i en eksplosiv ekspansion fra ingenting.

Elektron volt
En elektron volt (eV) er en energi-enhed ligesom kalorie, Joule, og kiloWatt-timer. Det er den bevægelses-energi en elektron får, ved at gå gennem en spændingsforskel på 1 volt. 1 elektron volt = 1.60217646 × 10-19 Joules, det vil sige en megetlille energi-enhed.

Hubble-konstanten (H0)
En konstant i kosmologiske ligninger, som fortæller at jo længere væk et objekt er, jo hurtigere bevæger det sigfra os.

Kosmologi
Studiet af Big Bang og Universetefterfølgende udvikling.


Kvanteteori
En teori for naturkræfterne, der fortæller hvordan de opfører sig på de allermindste skalaer – blandt atomerne, og de partikler atomerne erbygget op.

Naturkræfterne
Der findes i alt fire naturkræfter, som hver især fortæller Universets materialer, hvordan de skal opføre sig. Hvis atomerne er Universets byggestene, så er naturkræfterne det klister og den mørtel, som ikke kun holder sammen på atomerne, men fortæller stoffet, hvordan det skal opføre sig.

1) Den elektromagnetiske kraft fortæller elektrisk ladede partikler , hvordan de skal bevæge sige. Eksempler på elektrisk ladede partikler er elektroner, som bevæger sig gennem vores ledninger, samt protoner, som sidder i atomets kerne. Hvis ikke en partikel har en elektrisk ladning, er den fuldstændig ligeglad med den elektromagnetisk kraft.

2) Den stærke kernekraft holder sammen på atomets kerner. I kernen sidder protoner og neutroner, som er bygget op af små kvarker. Hvis en partikel ikke indeholder kvarker, er den ligeglad med den stærke kernekraft.

3) Den svage kernekraft tager sig af radioaktivitet, som omdanner et grundstof til sin nabo.

4) Tyngdekræfterne fortæller massive legemer, hvordan de skal forme rummet, og påvirke hinanden. Vi ved bare stadig ikke, hvordan tyngdekraften virker på de allermindste skalaer – blandt atomerne – og det er grunden til, at vi ikke har smarte svævebiler som de kendes fra science fiction-filmen.

Lysår
Et lysår er den afstand lyset tilbagelægger på et år. Det er 9,46 billioner km, eller 9460milliarder kilometer.

Parsek
En anden astronomisk måleenhed, en parsek=3,26 lysår.

Parallakse
Afstandsmåling til fjerne objekter. DU kan få en ide om parallakse ved at holde din tommelfinger op i armslængde og først kigge på den med det ene øje, og så det andet. Læg mærke til hvordan tommelfingeren ser ud til at flytte sig fra side til side i forhold til genstande som er længere væk.

Det skyldes at dine øjne sidder et par centimeter fra hinanden, og hver af dem ser din tommelfinger fra forskellige placeringer. Den afstand din tommelfinger tilsyneladende bevæger sig er dens parallakse, og kan omsættes til en vinkel. Når astronomer måler et objekts parallakse og kender afstanden mellem de to steder, hvorfra de måler, kan de beregne afstanden til objektet med simpel geometri.

Foretages observationerne med tusindvis af kilometer mellem de to steder, svarer det til at kigge gennem to øjne, som er meget langt fra hinanden – og parallakse målingerne kan afsløre afstanden til megetfjerne planeter.

Til de geometrisk begejstrede:

Til planetafstandsmåling, er det nok at måle parallaksen på hver sin side af Jorden.
Formlen er:
Afstand til stjerne = ½ Jordens Radius/ sin (½ af parallakse vinklen). Vinklen vil gerne være så lille, at vi kan anvende sin(lille vinkel) ~ lille vinkel.

Til stjernemåling måles parallaksen, når Jorden befinder sig på hver sin side af Solen.
Så er formlen:
Afstand til stjerne = 1 AU/ sin (½ af parallakse vinklen).

Vinklerne angives i radianer



Singularitet
En singularitet betyder et punkt, hvor en eller anden størrelse er uendelig. Da alt i Universet (aldre, længder, størrelser, tempetaturer, tryk m.m.) godt nok kan være store, men ikke uendelige giver singulariteterne enorme problemer i videnskabens teorier. I midten af et sort hul siger klassiske teorier for tyngdekraften af tætheden er uendelig, fordi en endelig masse presses sammen til den ikke fylder noget – en singularitet.

Når singulariteter dukker op, betyder det at de klassiske teorier ikke længere er nok. Vi har brug for kvanteteorier, for at beskrive forholdene, så måske forsvinder singulariteten i et sort hul, når vi får en kvanteteorifor tyngdekraften.

Strengteori
En teori i fysikken, som betragter alle partikler som en eksitation af en elementær streng. Guitarstrenge stemmes ved at strække strengen, og en bestemt tone afhænger af hvor meget, så de forskellige musikalske toner kan opfattes som eksitation afspændte guitarstrenge.

Superstrengteori
En type strengteori, som indeholder den såkaldte supersymmetri: En symmetri, der kræver, at alle slags partikler i Universet harsupertunge slægtninge.

Send eller anbefal link

Gå til temaets forside

 
CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 

Videnskab på dr.dk/tema

Formlen på forelskelse

Se hvordan du i virkeligheden mest er en robot styret af kemien og mål hvor forelsket du er netop nu - rent videnskabeligt!

 

Demokrati

Er demokrati den bedste styreform for os mennesker? Passer det overhovedet til vores mere end 150.000 år gamle hjerne og flokmentalitet?

 

Nanoetik

Der er mange utroligt spændende perspektiver ved nanoteknologien. Men der knytter sig også etiske udfordringer til forskningen og teknologiens muligheder.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Temaer > Universets mysterier

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.