De gemmer sig under havets overflade
Som med kampvognen og flyet eksisterede planer for undervandsbåde også længe inden de fik nogen reel, militær betydning, men idag er de store atomubåde en uundværlig styrke for de moderne flåder.
Man tilskriver normalt konstruktionen af den første ubåd hollænderen Cornelius Drebbel. Han byggede i 1624 en slags overdækket robåd, der var i stand til at krydse Themsen i neddykket tilstand.
Tolv mand trak i årerne, og selveste den engelske Kong James den 1. var blandt passagererne på en af de første ture i Themsens mudrede vande. Ubåden fik luft gennem en slange til overfladen, og kunne dykke til cirka 4-5 meters dybde.
Den første militære ubåd
I 1770’erne opfandt amerikaneren David Bushnell den såkaldte Turtle – Skildpadden – en en-personers ubåd, der blev drevet frem af en skrue ved hjælp af håndkraft. Den skulle bruges til at placere miner på engelske fartøjer under den amerikanske Uafhængighedskrig.
Imidlertid gik det ikke så godt for skildpadden på dens første mission, for det britiske krigsskib ”Ørnen” var pansret med kobberplader, men det lykkedes kaptajnen Ezra Lee at frigøre minen i vandet og stikke af.
Der gik dog mange år endnu før ubåde blev almindelige i militær sammenhæng - selvom man sagtens kunne se ideen med de neddykkede kampfartøjer:
”Problemet er, at man kan se så langt på havet, men til søs er der kun en mulighed for at skjule sig, og det er at gå ned under havets overflade,” siger Kjeld Hillingsø.
Den tyske U-boot-flåde
”Det store gennembrud kommer under Første Verdenskrig, hvor tyskerne bygger en større ubådsflåde og på den måde truer Storbritanniens voldsomme overmagt på havet,” fortæller Kjeld Hillingsø.
Ubådene fra Første Verdenskrig benytter sig af en kombination af dieselmotorer til overfladesejlads og batteridrevne elektriske motorer til neddykket sejlads.
Samtidig sker en heftig udvikling af torpedoerne - undervands-raketterne - og selvom de fleste ubåde var udstyret med maskingeværer til brug ved overfladesejlads, så var det torpedoaffyringer fra neddykket position der for alvor gjorde ubåde til en frygtindgydende styrke.
Atom-ubåden Jimmy Carter
Atomdrevne ubåde
I 1954 kom så det næste gennembrud, da amerikanerne byggede verdens første atomdrevne ubåd, USS Nautilus. Nu var det ikke længere nødvendigt hele tiden at vende tilbage til overfladesejlads.
En moderne atomubåd kan ikke alene sejle cirka 10 gange jorden rundt på en enkelt stang uran, den kan også pløje afsted under vandet med en fart af op imod 40 knob for de hurtigste.
Den rigelige adgang til energi gjorde også, at man kunne bygge nogle vældigt store ubåde. De russiske Typhoon-ubåde er over 170 meter lange, og vejer op imod 40.000 tons i neddykket tilstand.
De store atomubåde medbringer også et imponerende arsenal med op til et par dusin ballistiske missiler med atomsprænghoveder - nok til at udslette mange byer. Under den kolde krig var især disse snigende kæmper vigtige brikker i den gensidige terrorbalance.