På et tidspunkt går det over gevind, derude i rækkerne. Der er koriander, persille og løvstikke i så rigt overmål, at man simpelthen ikke aner, hvad man skal stille op med det.
Men de kan gemmes - endda med et gastronomisk set spændende resultat.
Med krydderurter er det desværre således, at dem man gerne vil have meget af, som basilikum og fransk estragon, gror langsomt og sparsomt, mens det man traditionelt bruger mindre af , som løvstikke og salvie, merian og mynte, vokser som fanden selv.
Man kan starte med at gøre en dyd af nødvendigheden og spise mere af de kraftige. Vi har jo lært, at man endelig ikke må overdosere, for så bliver smagen så kraftig, at den overdøver alt andet. Det er sandt nok, men man kan også se det som en fordel, og lave mad som smager gennemtrængende og fuldtonet af lige præcis det, man vil.
Løvstikke og alle de andre påtrængende personligheder derude kan man lave en vidunderlig pesto af, som egentlig ikke smager af mere, end hvis man havde brugt et enkelt blad.
Pesto
Der er mere fidus i at lave dem til noget, man i mangel af bedre betegnelse kunne kalde pesto.
Rigtig pesto er lavet af frisk basilikum, pinjekerner, olivenolie, salt og parmesan. Andre slags pesto af andre urter kan laves efter samme princip, men der er mange variationer. Man kan krydre med lidt oliven, capers, eller måske allerbedst med sardeller, som er saltede ansjoser i olie. Man kan bruge parmesan og andre tørre oste, eller man kan lade være. Hvis man vil have en mildere smag, kan man blande op til halvdelen frisk spinat i sin pesto.
Jeg har lavet stærkt succesrig pesto af løvstikke, mynte, persille, rucola, koriander og alle mulige blandinger, hvor der også kommer merian, esdragon, dild, mynte og isop med.
Man kan bruge dem skefuldevis til at give hele den friske krydderurtsmag til sidst i en sammenkogt ret, eller man kan råbruge af dem til at vende en portion pasta, eller nye kartofler i. De smager dejligt smurt på ristet brød, og i en ret linser eller kikærter gør de en kæmpe forskel sidst på vinteren.
Men før man tænker på vinterforråd kan man jo bare lave en portion til nu og her.
Nye kartofler med løvstikkepesto og en røget makrel er så meget luksus, som man kan ønske sig.
Pinjekernerne er ideelle, fordi de moser ud til en ren cremet nøddesmag, men andre nødder kan bestemt bruges, bare de er friske. Smuttede mandler giver en meget ren smag, hassel- og valnødder har en stærk egensmag og er bedst til stærke urter. Valnødder og løvstikke er perfekt.
Hvis man vil lave store mængder pesto og ikke har lyst til at investere i kilovis af parmesan og nødder kan man lave en helt rå model bare af urter, groft salt og så meget olivenolie, at det bliver cremet. Denne råpesto fryses i små portioner og så kan man smage den til, når man skal bruge den.