Bønne og ærtemos
21. marts 2010 kl. 20:30
på
DR2
Alle kogte bønner, linser og ærter kan moses, og det sker bedst mens de er varme. Før de bliver sjove at spise skal der ske noget, man skal gøre sig umage med tilsmagningen for at bønner er rigtig gode.
Man kan give dem fedme med smør eller olivenolie, salt nok, enten citron eller eddike eller begge dele, mange krydderurter, groft sort peber, og så skal der sparkes til dem.
Hvidløg, chili, ingefær er godt, man kan lave en slags hommos af alle bønner, med tahin, riste spidskommen, og frisk yougurt, eller man kan lave en mild nordisk mos med smør, citronsaft, salt og drysset med masser af peberrod.
Mosen kan spises som dip, som tilbehør til middagsmaden, eller som fyld i en sandwich med sprøde grøntsager.