Om Camilla Plum
Camilla Plum er 52 år, har fire børn og er gift med agronom Per Kølster. Sammen driver de det statskontrollerede økologiske landbrug Fuglebjerggaard i Helsinge. Camilla Plum har tidligere drevet restaurant Cap Horn i Nyhavn og det økologiske firma Den Rene Vare.
Hun er uddannet industriel designer og arkitekt. Autodidakt kogekone. Debuterede i 1983 med kogebogen: Emma Gad - Vi gider ikke, som hun har skrevet sammen med kogekonekollegaen Nanna Simonsen. Hun har også skrevet bøgerne: Et ordentligt brød, Mormors mad, Grønt, Blomstrende mad og Ælle bælle frikadelle.
Camilla Plum har været vært på flere have- og madprogrammer på DR2.