17/02: REGERINGEN VIL SKÆRE I KONTANTHJÆLPEN
En ny meningsmåling viser, at 82 % af danskerne ønsker at tvinge kontanthjælpsmodtagere ud i arbejde, og det møder overraskende nok støtte fra dele af fagbevægelsen. Men hvilke dilemmaer står en rød regering med, når der skal skæres i kontanthjælpen? Den analyse får Deadline 22.30 i aften hjælp til at lave af Politikos redaktør Bent Winther og Politikens Kristian Madsen.
KAN SAMFUNDET UNDGÅ ENDNU EN BRØNDERSLEVSAG?
De seneste år har rystende beretninger om forældres seksuelle og voldelige overgreb på børn chokeret danskerne. Psykiater Bo Jensen Hou hjælper os i aften med at tegne et billede af de mennesker, der kan begå disse overgreb. Efterfølgende tager vi debatten om, hvor vidt samfundet skal gøre noget drastisk for at undgå overgrebene. Præst og politiker Søren Krarup siger nej til øget kontrol og overvågning på området, så se med i aften, når han tager debatten med Lisbeth Zornig, der er formand for Børnerådet.
Aftenens vært er Martin Breum.
Se seneste udsendelser nedenfor.