24/1: Hvad sker der når danske soldater dør?
Med Krigen i Afghanistan har danskerne skullet vænne sig til nyheder om faldne danske soldater. 40 har indtil videre mistet livet – langt de fleste inde for de sidste to år.
Deadline undersøger, hvilke processer der går i gang, når en dansk soldat dør, og hvordan det i historisk perspektiv nye fænomen påvirker Danmark: Hvordan overbringes den tragiske besked til de pårørende, og hvad betyder tilrettelæggelsen af soldaternes eftermæle for vores kollektive bevidsthed om krigen?
Mød officeren og feltpræsten, der håndterer de pårørende, sociolog Birgitte Refslund Sørensen, der aktuelt forsker i Afghanistan-soldaternes mindekultur, samt kunstmaler John Kørner, der har malet en række kontroversielle portrætter af de dræbte soldater