Michael Noer er vært i DR2 Premiere
Premiere 19. oktober 2009 kl. 20:00
på
DR2
En af dansk films unge håb, den 30-årige prisvindende dokumentarfilmsinstruktør Michael Noer, er vært i DR2 Premiere.
Michael Noer brød tidligere i år igennem med den meget anmelderroste, fandenivoldske og hudløst ærlige dokumentarfilm 'De Vilde Hjerter'. En grænseoverskridende og grotesk morsom roadmovie om unge fartglade knallerters færd ad Pommern til. 'De Vilde hjerter' gjorde også DR2 Premiere vild i varmen og udløste fuldt hus med 6 stjerner.
Michael Noer blev udklækket som instruktør fra Den Danske Filmskole i 2003 og har siden vundet et hav af priser for sine dokumentarfilm. Bl.a. 'Vesterbro' fra 2007.
Michael Noer er i rollen om instruktør ikke bleg for at udstille hverken sig selv eller sine medvirkende i den ærlige sags tjeneste, og netop nu er han i gang med sin første spillefilm. En fængselsfilm med titlen 'R', som Michael Noer laver i samarbejde med instruktøren Tobias Lindholm.
Tæt på virkeligheden og helt ude i skoven
Den virkelige verden er inspirationskilde for flere af ugens premierefilm, som dokumentarfilmsinstruktøren Michael Noer skal tage sig af i rollen som anmelder. En virkelig amerikansk tv-koks liv bliver skildret i 'Julie & Julia', jordens dyreliv er i fokus i 'Earth', og en psykisk syg hjemløs med talent for at spille cello er omdrejningspunktet i 'Solisten'. Den eneste rendyrkede virkelighedsfulgt blandt ugens film er den danske actionkomedie 'Ved Verdens Ende' om jagten på evigt liv og rappe replikker i regnskoven.
Om Michael Noer i rollen som anmelder selv bliver grænseoverskridende og kommer til at uddele topkarakterer, kan du se på DR2 kl. 20 mandag aften.