Rasmus Heide er vært i DR2 Premiere
Premiere 26. oktober 2009 kl. 20:00
på
DR2
Sidste år stod han bag en af de største kommercielle succeser i Danmark, 'Blå Mænd', snart er han klar med opfølgeren 'Julefrokosten', men først er han vært i DR2 PREMIERE.
Sidste år tog Rasmus Heide røven på hele filmbranchen, da hans debutfilm 'Blå Mænd' slog amerikanske blockbusters, som 'The Dark Knight' og 'Sex & The City' i solgte billetter. Hele 450.000 danskere så filmen.
Rasmus Heide har ingen uddannelse som instruktør, og han nåede end ikke til den første time på Film- og Medievidenskab i København, før han blev hevet ind i Danmarks Radios favn, da en egenproduceret film om Roskilde Festival i 2000 greb deres opmærksomhed.
Elsker at grine
"Når alle griner samtidig i salen, vokser biografoplevelsen til det euroforiske", mener Rasmus Heide, og derfor elsker han komedier. Vil han mon grine af ugens to komediepremierer 'Funny People' og 'Zombieland'? Tør han give en ærlig anmeldelse af sin tidligere hovedrolleindehaver fra 'Blå Mænd', Sidse Babett Knudsen, i 'Over gaden under vandet'? Og, hvordan reagerer han på film, der slet ikke er sjove, som ugens tragiske autentiske drama fra Iran 'Soraya M'?
Er han selv sjov?
Du kan se om Rasmus Heide selv er sjov i rollen som anmelder, når han er på mandag aften på DR2 kl. 20. Eller se ham i playeren her på sitet.