preload loader
untitled3
 

Om redaktionen

Tea Lindeburg, vært. 32 år og opvokset i Saudi Arabien og Danmark. Hun er uddannet filminstruktør fra Super16 (2006) og har instrueret en række kortfilm og musikvideoer, tredje sæson af tv-satireserien Normalerweize på DR2, børneserien 'Prut og Pølle'på TV2, og var desuden medinstruktør på Roskildefilmen (2008).
Tea stod bag kort- og animationsfilmfestivalen Cosmic Zoom fra 1999 til 2007, hvilket hun i 2006 modtog en Gylden Havfrue for fra WIFT, ligesom hun sad i animationsjuryen på Odense Film festival i 2009 og var udtaget som talent ved Berlinalen i 2005.

Kasper Bering Liisberg, vært. 41 år, gift og har to børn. Han er cand. mag. i Medievidenskab og har i 10 år været en populær underviser på Film- og Medievidenskab (KU), RUC samt Århus Universitet. Kasper ser mange film, gerne sammen med børnene, og har stor spændvidde i sin filmsmag. Han er ikke alt for begejstret for mainstream-tv, men er snarere i sit es, når han ser film på sit store Blu-Ray-anlæg derhjemme.

Rasmus Groes Thomsen, Redaktionssekretær. 38 år. Bachelor i Virksomhedsstudier og Kommunikation fra RUC og er kandidat fra IT Universitetet.
Har gået på den Europæiske Filmhøjskole og har i hele studietiden arbejdet i billetlugen i Grand Teatret.
I DR arbejder Rasmus også i Programudviklingsafdelingen, hvor han bl.a. har været med til at udvikle DR2 Premiere i sin originale form.

Daniel Skytte Traun, 25-årig militærnægter med en BA i Medievidenskab og cand.IT i Medieteknologi og Spil.  Selvom Daniel er en storforbruger af digital underholdning, har hans uddannelse givet ham en kritisk tilgang til underholdning i alle medier, og han søger nu at påvirke disse indefra. Hans filmiske præferencer spænder over alt fra Leone til Nolan, men han har et horn i siden på spil-til-film- og film-til-spil-konverteringer.

Thomas Bech Rasmussen, Universitetspraktikant. Redaktionens yngstemand på 23 år studerer filmvidenskab og medvirker til at udvikle og færdiggøre ideer til programmet. Står desuden for koordineringen med filmselskaberne.

Tania Stenbæk Bloem, journalistpraktikant fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Autodidakt filmnørd med hang til gamle amerikanske film. Klipper små montager til programmet og foretager de interview, der af og til optræder i programmet.

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Premiere

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.