Elsker dig for evigt? - Når kærligheden overvinder alt
Elsker dig for evigt? (Bemærk programændring) 08. maj 2008 kl. 20:30
på DR1 DR1 præsenterer en stærk programserie om fire danske ægtepars
kamp for at genvinde kærligheden efter at have gennemgået en hård
separation.
Danske Arne fra Ry møder argentinske Andrea i
Israels ørken, da han er ganske ung. De forelsker sig
lidenskabeligt, flytter sammen og stifter familie. I Danmark
udvikler kærligheden sig til skænderier, magtkampe og ulykke.
Andrea og Arne går fra hinanden flere gange, før de lærer at give
plads til hinanden og deres store kærlighed. I dag er de gift for
anden gang.
Det er bl.a. Arne og Andreas stærke
kærlighedsberetning seerne kan få indblik i, når programserien
’Elsker dig for evigt?’ ruller over skærmen på DR1 i fire afsnit,
første gang torsdag 8. maj kl. 20.30. Fælles for de fire
medvirkende par er, at de alle har gennemlevet en hård skilsmisse,
med alt hvad det fører med sig af kaos, sorg og fortvivlelse.
Alligevel er det lykkedes de enkelte par, at finde tilbage til
hinanden for anden gang. Tiden hvor de har levet hver for sig har
imidlertid givet anledning til masser af ærlige refleksioner og
overvejelser om deres forhold til hinanden.
”Der er tale om barske kærlighedshistorier med
mange ofre, som giver masser af stof til eftertanke for seeren. Med
programmerne ønsker vi at fortælle, hvordan en skilsmisse faktisk
kan føre noget godt med sig, og være en nødvendig vej til at blive
klogere på kærligheden, finde ind til sig selv og hinanden, og
komme styrket ud på den anden side”, forklarer DR tilrettelægger
Kristine Sølling Møller.
’Elsker dig for evigt?’
- 4 gribende kærlighedshistorier på DR1:
DR Tilrettelæggelse:
Kristine Sølling Møller og Louise
Kjærgaard
DR1 Redaktør:
Flemming Hedegaard